Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Firmino vil blive i Liverpool

Den brasilianske stjerne, Roberto Firmino, slår fast, at han ikke har nogle planer om at forlade Liverpool i dette transfervindue.

Liverpool har denne sommer sagt farvel til Sadio Mane, der er skiftet til Bayern München efter seks sæsoner i den engelske klub, hvor han havde ganske fit med succes. Han spillede i alt 269 kampe, scorede 120 mål, og lavede 48 assists.

Der var også rygter om en anden af klubbens offensive profiler, Mohamed Salah, der også var sat i forbindelse med et skifte væk fra Liverpool. Det var mest fordi, hans kontrakt udløb næste sommer, men der blev sat en stopper for alle spekulationerne, da han forlængede sin aftale.

Den engelske storklub har været ude og hente en erstatning for Mane, da de har handlet i Benfica, hvor de har købt den 23-årige uruguayaner, Darwin Nunez, og de har betalt i omegnen af 500 mio. kroner for deres nye indkøb.

Rygter om Firmino

Den brasilianske profil, Roberto Firmino, har været en del af en frygtindgydende trio hos Liverpool sammen med Mane og Salah, og den trio er jo gået i opløsning, nu hvor Mane er væk. Salah bliver altså, men hvad med Firmino?

Firminos kontrakt med Liverpool står også til at udløbe næste sommer, og der har også været spekulationer om hans fremtid her i dette transfervindue. Den italienske storklub, Juventus, skulle nemlig være meget interesseret i hans underskrift.

Det er blevet til syv sæsoner og 327 kampe hos Liverpool for Firmino. Her har han tegnet sig for 98 scoringer, ligesom det er blevet til 74 assists. Han har bl.a. været med til at vinde Champions League, Premier League, FA Cuppen og VM for klubhold i hans tid i den engelske storklub.

Det er derfor en stor profil på holdet, der bliver sat i forbindelse med et exit, og transfervinduet er åbent frem til udgangen af måneden, så der kan sagtens ske noget endnu.

Umiddelbart er der dog ikke noget, der tyder på, at Firmino er på vej væk fra Liverpool. Han fortæller nemlig selv, at han ikke har nogle planer om at forlade klubben.

- Jeg elsker klubben, byen og fansene. Jeg er i Liverpool for at blive, og jeg har ikke tænkt mig at skifte, siger Firmino.

Klopp er glad for Firmino

Det bliver spændende at se hos Liverpool, om indkøbet af Darwin Nunez får nogen indflydelse på, hvor vigtig Firminos rolle på holdet bliver. Derfor har det også været helt naturligt, at der har været nogle rygter om hans fremtid på holdet.

Firmino har vist sig som en rigtig god spiller de seneste sæsoner, og derfor er det nok ikke kun Juventus, der kunne se ideen i at hente ham til klubben denne sommer, så rygterne kommer nok til at svirre noget tid endnu.

Liverpools manager, Jürgen Klopp, virker dog heller ikke til at være voldsomt interesseret i, at Firmino forlader den engelske klub. Han hylder nemlig den brasilianske offensivspiller, og fortæller, at han stadig er en meget vigtig spiller for klubben.

- "Bobby" er vigtig for os. Måden, som vi har spillet på i de seneste år, har kun været mulig takket være "Bobby". Derfor er jeg glad for, at han har været i stand til at træne det meste af forsæsonen indtil videre, hvor alting ser godt ud.

- Jeg er tilfreds, og for mig er der ingen tvivl om hans kvalitet. Resten må vi se, hvordan går det her år, men ja - han er vigtig for os, lyder meldingen fra den tyske træner.

Firmino kom til Liverpool tilbage i 2015, hvor de betalte i omegnen af 300 mio. kroner for at købe ham fri i Hoffenheim. Han spillede fire år i den tyske klub, inden skiftet, så Klopp havde også et godt kendskab til ham fra sin egen tid som træner i Bundesligaen.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies