Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Tielemans afviser ikke skifte

Youri Tielemans er ikke afvisende overfor at forlade Leicester i løbet af sommerens transfervindue, hvis der kommer bud på ham.

Tilbage i 2017 hentede Monaco Youri Tielemans i Anderlecht, og på det tidspunkt blev han betegnet som et af de helt store talenter i europæisk fodbold.

Det var derfor lidt overraskende, da Leicester i januar 2019 hentede ham på en lejeaftale, og i sommeren 2019 blev den aftale vekslet til en permanent en af slagsen.

Den belgiske midtbanespiller spiller stadig for den engelske klub, hvor han har udviklet sig til en af profilerne og en vigtig del af holdet, men det kan måske også være ved at være hans sidste tid i klubben.

Afviser ikke skifte denne sommer

Tielemans’ gode præstationer hos Leicester i Premier League har nemlig betydet, at større klubber er begyndt at få øjnene op for ham, og der kan derfor komme bud på ham.

Selvom han har været med i en del år efterhånden, er han også kun lige blevet 25 år, så der er stadig masser af fremtid i ham, hvis der er klubber, der er interesserede i at hente ham ind.

Det er større engelske klubber, der er blevet sat i forbindelse med den belgiske landsholdsspiller, hvor især Arsenal, Manchester United og Liverpool har været nævnt som klubber, der er meget interesseret i ham.

Hvis Leicester skal være sikker på at tjene nogle penge på Tielemans, skal det nok også være denne sommer, de sælger ham. Kontrakten mellem parterne udløber nemlig næste sommer, og belgieren er da heller ikke selv afvisende overfor, at et skifte kan komme på tale i dette transfervindue.

- Det er ikke udelukket. Jeg har det rigtig godt i Leicester, jeg blev taget godt i mod fra dag et. Jeg vil altid give alt for klubben.

- Men det er klart, man er nødt til at lytte til tilbud. Man skal se på sin karriere, derfor er skal man af og til træffe nogle svære valg. Måske får jeg tilbud i løbet af sommeren, siger Tielemans i et interview med The Athletic.

I løbet af de tre år Tielemans har været i Leicester, er det blevet til 158 kampe i den engelske klub, og her har han bidraget med 24 scoringer og 24 assists.

Vil gerne spille Champions League

Allerede tidligere på foråret begyndte der at være en del spekulationer om Tielemans’ fremtid, da hans præstationer gjorde, at større klubber end Leicester begyndte at få øjnene op for ham.

Han var måske den bedste spiller på det engelske hold på det tidspunkt, og udover de store engelske klubber var det også klubber som Real Madrid og PSG, der på det tidspunkt blev nævnt i forbindelse med ham.

Her kom Tielemans også selv med en udtalelse om hans fremtid, som han egentlig ikke ville udtale sig om på det tidspunkt, men han lagde dog ikke skjul på, at hvis han skulle videre fra Leicester, så ville han gerne til en klub, hvor han kunne spille Champions League.

- Jeg tager mig ikke af rygterne der florerer. Jeg fokuserer på Leicester, og på at afslutte sæsonen så godt som muligt.

- Det er klart, jeg vil gerne spille Champions League ligesom alle andre fodboldspillere. Om jeg er klar til en større klub? Jeg er i hvert fald klar til at få det bedste ud af min karriere. Vi må se, hvad der sker til sommer eller næste sommer, sagde Tielemans tidligere på året.

På rygtebørsen har der været meldinger om, at Leicester nok kan tjene omkring 300 mio. kroner, hvis de vælger at sælge Tielemans denne sommer, selvom han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder