Arsenal ligger nummer et i Premier League, og de bruger ikke tid på Manchester City, der ligger nummer to i tabellen.
Manchester City blev engelske mestre i sidste sæson, og de fleste havde nok også forventet, at de ville genvinde titlen i denne sæson, og det var de også store favoritter til at gøre.
Selvom de har gjort det udmærket, og har skrabet 45 point sammen i deres første 20 kampe, så er det dog ikke dem, der ligger nummer et. De må lige nu tage til takke med andenpladsen i Premier League.
Det er i stedet Arsenal, der ligger nummer et i Premier League. De har fem point mere end Manchester City, og de har endda spillet en kamp færre end de forsvarende engelske mestre.
Det er kun blevet til et enkelt nederlag for Arsenal i denne sæson efter de første 19 kampe, og udover det er det blevet til to uafgjorte, og de har vundet 16 kampe. Det giver dem altså lige nu en total på 50 point, og det er lidt overraskende, at de topper ligaen nu.
I den seneste runde hentede Arsenal tre point i en meget vigtig kamp mod Manchester United, som de vandt med 3-2, og holdets anfører, Martin Ødegaard, slår fast, at Arsenal ikke bruger tid på at holde øje med Manchester City på Premier Leagues andenplads.
- Hvis jeg skal være ærlig, så er vi ligeglade med Manchester City eller andre hold. Vi forventede, at de ville vinde over Wolves, så det er ikke nogen stor overraskelse. Vi fokuserer på vores egne kampe og på at vinde, og det var præcis det, vi gjorde. Måden vi vandt på gav en helt speciel følelse.
- Det er en lang sæson, og vi er kun halvvejs igennem. Der er mange kampe, så vi skal forblive rolige og ydmyg, lyder meldingen fra den norske profil.
Lige nu ligger Arsenal til at vinde det engelske mesterskab, hvis de fortsætter deres gode stime, og den titel har de vundet 13 gange i historien. Det er dog ved at være længe siden, da de ikke har været mestre siden 2004.
Da de blev engelske mestre tilbage i 2004, havde de skrabet 45 point sammen efter de første 19 kampe, som er det samme antal kampe, de har spillet nu, hvor de har 50 point. Det er derfor noget bedre i denne sæson, og de har da heller aldrig haft så mange point efter 19 kampe i Premier League, som de har i denne sæson.
En af holdets store profiler, Bukayo Saka, er da også rigtig glad for, at det går så godt nu, og at de har fået sådan en god start på sæsonen, og han mener derfor, det er vigtigt, at de bliver ved med at være ydmyge nu.
- Det er virkelig vigtigt. Det er noget, vi kan være stolte af, men vi er nødt til at forblive ydmyge. Det er kun halvvejs gennem sæsonen, og tingene kan ændre sig meget hurtigt.
- Men hvis vi bliver ved med at spille, som vi har gjort, så vil vi være på et godt sted i slutningen af sæsonen, vi skal bare blive ved med det, lyder det fra den unge engelske landsholdsspiller.
I den kommende weekend er der ikke nogle kampe i Premier League, da ligaen ligger stille, fordi der er lagt op til en spændende runde i FA Cuppen. Her skal Arsenal spille på udebane mod de forsvarende engelske mestre fra Manchester City, og den kamp bliver spillet på fredag aften.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies