Der er lagt op til en meget interessant kamp i denne runde, hvor Arsenal skal jagte point på hjemmebane mod Everton.
Der er en ny runde på vej i Premier League, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, hvor de forskellige hold skal på jagt efter nogle vigtige point.
Lørdag eftermiddag spiller Arsenal på hjemmebane mod Everton, og her skal hjemmeholdet forsøge at komme tilbage på sejrskurs igen, mens Everton forsøger at komme længere væk fra nedrykningsstregen i tabellen.
I sidste runde var Arsenal på besøg hos Fulham i et lokalopgør i Premier League, og her måtte de gå fra banen uden point, da kampen sluttede 1-1, og det var slutningen på en stime med tre sejre i træk i ligaen for Arsenal.
Efter 15 kampe har Arsenal hentet otte sejre, fem uafgjorte og to nederlag, og det giver dem 29 point. Det rækker til en placering som nummer tre i tabellen, hvor de har seks point op til Liverpool på førstepladsen, der endda har spillet en kamp mindre.
I denne runde skal Arsenal spille på hjemmebane mod Everton, og gæsterne var ikke i kamp i sidste runde, da deres kamp blev udsat. Deres seneste kamp i ligaen er derfor hjemmekampen mod Wolverhampton, og her imponerede de med en flot sejr på hele 4-0, og de tre point var helt fortjent.
Everton har derfor spillet 14 kampe i ligaen indtil videre, og her er det blevet til tre sejre, fem uafgjorte og seks nederlag. Det giver dem 14 point, og de har et hul på fem point ned til nedrykningsstregen, som de selvfølgelig skal gå efter at udbygge.
Sidste gang Arsenal og Everton spillede mod hinanden, var tilbage i maj, og her vandt Arsenal med 2-1 på hjemmebane. Kigger man på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har Arsenal vundet fire af dem, mens det er blevet til en enkelt sejr til Everton.
Da Arsenal i sidste runde spillede på udebane mod Fulham, var hjemmeholdet foran med 1-0 ved pausen, og så lykkedes det for Arsenal at udligne til 1-1 i anden halvleg.
Til sidst i kampen så det ud til, at Arsenal ville tage alle tre point, men deres scoring blev efterfølgende underkendt for offside, og så endte det med, at begge hold forlod banen med et enkelt point.
Arsenals norske anfører, Martin Ødegaard, er skuffet over, at hans hold ikke fik alle tre point, for han mener, at de var det bedste hold i det meste af kampen, og at de havde fortjent sejren.
- Vi dominerede det meste af kampen. Første halvleg var ikke optimal, hvor vi manglede lidt energi. Anden halvleg var meget bedre, og det er frustrerende, at vi ikke vinder. Vi var tæt på til sidst, da vi fik bolden i mål.
- De er et godt hold, og de ved, hvordan man forsvarer. Vi skal lære af det her og komme stærkere tilbage, lyder det fra den norske stjerne.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Fulham tager i mod Arsenal
Søndag får Fulham besøg af Arsenal hjemme på Craven Cottage.
bet365 News Team
07 Dec 24
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26