Der er London-derby på programmet i Premier League denne weekend, når Arsenal og West Ham byder hinanden op til dans.
Der er endnu en ny runde på vej i Premier League, hvor der er nogle spændende kampe på programmet, og her er der vigtige point på spil for holdene.
Et af de mere interessante opgør i Premier League i denne runde finder sted lørdag eftermiddag, hvor de to hovedstadsklubber, Arsenal og West Ham, tørner sammen i lidt af et brag.
I sidste runde var Arsenal på besøg hos Leicester i Premier League, og her lykkedes det for gæsterne at tage alle tre point med hjem, da de vandt kampen med 2-0, og de er nu uden nederlag i deres seneste 15 ligakampe, hvor det er blevet til ti sejre.
I de 25 kampe Arsenal har spillet i ligaen i denne sæson, er det blevet til 15 sejre, otte uafgjorte og kun to nederlag. Det giver dem i alt 53 point, og det rækker til en placering som nummer to i tabellen, hvor det lige nu er dem, der skal udfordre Liverpool på førstepladsen.
I denne uge skal Arsenal spille på hjemmebane mod West Ham, og gæsterne kommer uden point i bagagen fra deres sidste kamp, hvor de spillede hjemme mod Brentford, og tabte med 1-0, hvilket var deres fjerde kamp på stribe uden sejr, hvor de har tabt de tre af dem.
West Ham har haft en skuffende sæson indtil videre, hvor det kun er blevet til syv sejre ud af 25 mulige i Premier League. Ligeledes er det blevet til seks uafgjorte og 12 nederlag. Det giver dem 27 point, og placerer dem helt nede som nummer 16. De kan dog glæde sig over, at der trods alt er ti point ned til nedrykningsstregen.
Sidste gang Arsenal og West Ham spillede mod hinanden, vandt Arsenal med 5-2 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det blevet til to sejre til dem hver, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
Det ser meget skidt ud for Arsenal på skadesfronten i øjeblikket, hvor det især er kritisk i offensiven, da de nærmest ikke har nogle angribere tilbage, der kan spille.
Det var derfor også en noget uvant matchvinder, der sikrede dem sejre over Leicester i sidste runde. Det var nemlig den spanske midtbanespiller, Mikel Merino, der klarede det.
Med 20 minutter tilbage af opgøret, blev han skiftet ind, og sat op i angrebet, og det gav bonus. Han scorede nemlig to mål, og de scoringer kom på et ret godt tidspunkt for ham, kunne han fortælle efterfølgende.
- Det er første gang, jeg har scoret to mål som indskifter, men jeg synes, det er en god dag at score, for jeg glemte at give min kone noget på Valentine’s Day. Så dette er til hende.
- Jeg tror, hun vil sætte mere pris på det her end en rose eller noget chokolade, lød det efter kampen fra den noget usædvanlige målscorer.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Fulham tager i mod Crystal Palace
Lørdag får Fulham besøg af Crystal Palace hjemme på Craven Cottage.
bet365 News Team
20 Feb 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26