Arsenal skal forsøge at forsvare deres førsteplads i Premier League, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Wolverhampton.
Der skal tages hul på en ny runde i Premier League, og der er nogle ganske interessante kampe på programmet, hvor der er lagt op til nogle hårde dueller i jagten på point.
En af de spændende dueller står i London, hvor Arsenal spiller på hjemmebane mod Wolverhampton, og her skal værterne ud at forsvare den førsteplads, de har i Premier League.
I sidste sæson så det i store dele rigtig godt ud for Arsenal, der i lang tid lå nummer et, men til sidst måtte de dog se sig slået af Manchester City, der endte med at vinde det engelske mesterskab.
I denne sæson er der igen store forventninger til Arsenal, og de har da også levet op til dem indtil videre, hvor de i seneste runde tog en sejr på 1-0 med hjem fra Brentford, hvilket var deres tredje sejr i de seneste fire kampe i ligaen.
De har indtil videre spillet 13 runder i denne sæson, og her er det blevet til ni sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag. Det giver dem 30 point, og rækker til ligaens førsteplads, hvor de har et enkelt point mere end Manchester City på andenpladsen.
I den kommende runde skal Arsenal spille på hjemmebane mod Wolverhampton. De har formået at slå et pænt hul til nedrykningsstregen og placere sig i midten af tabellen, hvor der dog også er et stykke op til de sjove placeringer, men de skal selvfølgelig ud og spille deres chance for point.
Sidste gang Arsenal og Wolverhampton mødte hinanden, vandt Arsenal med 5-0 på hjemmebane, og Arsenal har generelt haft et godt tag på Wolverhampton på det seneste, da det er blevet til fire sejre i træk i de sidste fire møder, der har været mellem dem.
Det holdt hårdt for Arsenal i deres seneste kamp i Premier League på udebane mod Brentford, hvor de dog endte med at tage de tre point med hjem efter en sejr på 1-0.
Kampens enlige mål blev først scoret, da der var et par minutter tilbage af opgøret, og Arsenals tyske profil, Kai Havertz, mener også, det var fortjent nok, at de fik det hele med hjem til sidst.
- Vi vidste på forhånd, at det ville blive svært, og de gjorde det da også svært for os. Brentford havde en eller to gode chancer, men kampen var i vores hænder, og vi spillede godt. Jeg synes, at vi fortjente sejren, siger Havertz.
Det var tyskeren selv, der stod for scoringen, der sikrede Arsenal alle tre point, og han lægger ikke skjul på, at det føles lidt ekstra godt at vinde på den måde, når man scorer så sent.
- De her sene sejre er dejlige. At fejre det foran fansene bagefter var helt afgjort en god følelse, lyder det til slut fra Havertz, der har haft det lidt svært i perioder efter skiftet til Arsenal forud for sæsonen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.