Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Arsenal
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Arsenal spiller mod Newcastle

Der er en meget interessant kamp på programmet i Premier League lørdag aften, når Arsenal spiller på hjemmebane mod Newcastle.

Der venter en ny runde i Premier League i den kommende weekend, og der er nogle ganske interessante kampe på spil, hvor der også er meget vigtige point på spil for holdene.

Et af de mest interessante opgør bliver spillet i London lørdag aften, hvor Arsenal spiller på hjemmebane mod Newcastle, og begge hold jagter en sejr, der vil være meget vigtig for dem.

Spændende kamp i vente

I den seneste runde i Premier League spillede Arsenal på udebane mod Burnley, og her tog de tre sikre point med hjem til London, da de vandt med hele 5-0, og de har nu vundet deres seneste fem ligakampe, og flere af dem har været storsejre.

Arsenal har indtil videre spillet 25 ligakampe i sæsonen, og her er det blevet til 17 sejre, fire uafgjorte og fire nederlag. Det giver dem 55 point, og de er lige nu godt inde i kampen om det engelske mesterskab i toppen af tabellen.

I denne runde står de overfor en hjemmekamp mod Newcastle, og gæsterne kommer med et enkelt point fra den seneste kamp, hvor de spillede 2-2 på hjemmebane mod Bournemouth, og de har nu tabt en enkelt af deres seneste fire ligakampe, efter de har været inde i en dårlig periode.

Det er blevet til 11 sejre, otte uafgjorte og ti nederlag til Newcastle i deres 25 kampe, og det giver dem altså 37 point. Det rækker til en placering som nummer otte, hvor de lige nu har 12 point op til top fire, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson.

Sidste gang Arsenal og Newcastle mødte hinanden, vandt Newcastle kampen med 1-0 på hjemmebane, og hvis man tager et kig på de to holds seneste fem indbyrdes møder, har de vundet to hver, mens det også er blevet til en enkelt uafgjort kamp.

Newcastle må se bort fra angriber

I sidste uge kom det frem i engelske medier, at Newcastles angriber, Callum Wilson, ikke vil komme i kamp i de kommende 9-12 uger, hvilket vil være noget af en bet for klubben.

Nu har klubbens manager, Eddie Howe, så bekræftet, at den 31-årige Wilson kommer til at sidde ude, da han er blevet opereret for en muskelskade i brystet, som de havde håbet, de kunne undgå.

- Vi fik skaden scannet og håbede i starten, at han kunne fortsætte. Men da han gik til en specialist, blev ret det tydeligt ret tidligt, at han skulle opereres. Det er uden tvivl et stort slag for ham, siger Howe.

Wilson havde lige siddet ude med en skade, der havde holdt ham væk fra banen i fem kampe, men det blev altså et kort comeback for den engelske angriber, som Howe håber på at få tilbage igen, inden sæsonen er spillet færdig.

- Det har været en urytmisk sæson for ham. Vi håber, at han er tilbage inden slutningen af sæsonen, lyder det til slut fra Howe.

Wilson har i denne sæson spillet 22 kampe for Newcastle, og her er det blevet til otte scoringer fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder