Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Arsenal
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Arsenal spiller mod Tottenham

Der er storkamp i denne runde af Premier League, hvor de to London-klubber, Arsenal og Tottenham, byder hinanden op til dans.

Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, og her er der nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

En af rundens mest interessante kampe spilles i London, hvor de to hovedstadsklubber, Arsenal og Tottenham, skal ud i et indbyrdes opgør, hvor begge hold skal på jagt efter vigtige point.

Hvem trækker det længste strå?

I sidste runde spillede Arsenal på udebane mod Brighton i Premier League, og her måtte gæsterne nøjes med at tage et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og de er nu ubesejrede i deres seneste ti ligakampe i træk.

Efter 20 runder er det kun blevet til to nederlag for Arsenal, der også har hentet 11 sejre og syv uafgjorte. Det giver dem i alt 40 point, og det rækker til en placering som nummer to i tabellen, hvor de er seks point efter Liverpool på førstepladsen, der endda har spillet en kamp mindre.

I denne runde skal Arsenal spille på hjemmebane mod Tottenham, og gæsterne kommer med et nederlag i bagagen fra deres seneste kamp i ligaen, hvor de spillede på hjemmebane mod Newcastle, som de blev besejret af med 2-1.

Sæsonen har været lidt skuffende for Tottenham, der har vundet syv af deres første 20 kampe, ligesom det også er blevet til tre uafgjorte og ti nederlag. Det giver dem 24 point, og placerer dem som nummer 12 i tabellen. De har allerede nu 12 point op til den sjove fjerdeplads, der giver adgang til UEFA Champions League i den kommende sæson.

Sidste gang Arsenal og Tottenham spillede mod hinanden, vandt Arsenal med 1-0 på udebane tilbage i september, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Arsenal og en enkelt uafgjort.

Ny målmand er glad for Tottenham-skifte

Tottenham hentede i sidste uge deres første forstærkning i januars transfervindue, da de hentede den 21-årige målmand Antonin Kinsky i den tjekkiske storklub Slavia Prag.

Kinsky er selv meget glad og beæret over sit skifte til Tottenham, som han fortæller, er en stor klub i hans hjemland Tjekkiet. Han har store ambitioner for skiftet til den engelske klub, slår han også fast.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg er skiftet til Tottenham. Det er en stor klub i verden, i Europa og i særdeleshed i Tjekkiet. Derfor er det en stor ære at skifte til Spurs. Jeg har en fornemmelse af, at dette er det helt rette valg for mig. Det er første gang, at jeg skal spille for en klub, der ikke er i mit hjemland. 

- Det er naturligvis mit mål at få spilletid, ligesom det er for alle andre spillere. Jeg vil træne hårdt og kæmpe for at få minutter, lyder det fra Kinsky.

Den unge målmand nåede at spille 30 kampe for Slavia Prag i hjemlandet, og han har nu skrevet under på en kontrakt, der holder ham i Tottenham helt frem til sommeren 2031.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder