Den engelske midtbanespiller, Declan Rice, fortæller, at Mikel Arteta, var meget vigtig for hans beslutning om at skifte til Arsenal fra West Ham.
Declan Rice har spillet for West Ham i en del sæsoner, og i sidste sæson var han med til at vinde Conference League med klubben, som han flere gange har været rygtet væk fra.
Den engelske landsholdsspiller er flere gange blevet sat i forbindelse med større klubber, og denne sommer var der så lagt op til, at han skulle skifte til en større klub.
Der var flere klubber, der var ude efter Declan Rice denne sommer, både i England og resten af Europa, men det endte med, at han blev i Premier League, hvor han skrev sig ind i historiebøgerne som den dyrest handlede engelske spiller nogensinde.
Den 24-årige Rice tog fra West Ham til naboerne fra Arsenal, og de måtte have mere end 900 mio. kroner op af lommen for at købe ham fri, så han kunne blive en del af deres hold.
Det blev til mere end 200 kampe for West Ham, men da først Arsenal kom på banen, og han fik mødt klubbens manager, Mikel Arteta, så var han ikke i tvivl om, at han skulle forlade West Ham for at tage til Arsenal i stedet for.
- Arteta var central for at få mig til at skifte.Det øjeblik jeg mødte ham, vidste jeg, at han var den, der skulle tage sig af den næste del af min karriere.
- Måden han talte på, hans aura og hans syn for spillet. Jeg er så glad for min beslutning, og jeg føler mig hjemme her, lyder det fra Rice, der indtil videre har nået at optræde fire gange for Arsenal i Premier League.
Det var ikke kun Declan Rice, der skiftede til Arsenal denne sommer. Klubben endte med at bruge rigtig mange penge, hvor de også hentede Kai Havertz, David Raya og Jurrien Timber.
Leandro Trossard er glad for de nyerhvervelser, der er kommet til Arsenal denne sommer, men han lægger ikke skjul på, at han især er rigtig glad for tilgangen af Rice, som han mener, er en rigtig god spiller for dem, som de helt sikkert nok skal komme til at få noget glæde af i Arsenal.
- Declan er en virkelig god fyr. Fra hans første dag, har jeg forsøgt at hjælpe ham med at falde til. Han er en topspiller, siger Trossard, der mener, at Rice også er med til at give dem nogle muligheder, som de ikke tidligere har haft.
- Han kan hjælpe os på nye måder, som vi ikke har haft mulighed for før. Alle spillere er glade for truppen nu. Vi vil vinde alle kampe, og det er det, vi kæmper for, lyder det til slut fra ham.
Rice har spillet fuld tid i de fire kampe, Arsenal indtil videre har spillet i Premier League, og her har han bidraget med en enkelt scoring. De har fået en godkendt start på sæsonen, hvor de har vundet tre kampe og spillet en enkelt uafgjort, og det placerer dem to point efter tabellens førerhold, Manchester City.