Der er lagt op til en ganske interessant kamp i Premier League, når Aston Villa spiller på hjemmebane mod Newcastle.
Der blev spillet FA Cup i England i weekenden, og derfor var der ingen kampe i Premier League, men her i midtugen skal der afvikles en fuld runde i den bedste engelske række.
Der venter nogle ret spændende kampe i Premier League i denne runde, og en af dem er et opgør mellem Aston Villa og Newcastle, hvor der er vigtige point på spil.
I sidste runde spillede Aston Villa på udebane mod Everton, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 0-0, og de har nu vundet en enkelt af deres seneste fire kampe i den hjemlige liga.
De første 21 ligakampe i denne sæson har budt på 13 sejre til Aston Villa, mens det også er blevet til fire uafgjorte og fire nederlag. Det rækker til en aktuel fjerdeplads i Premier League, hvor de holder sig inde i mesterskabskampen med fem point op til Liverpool på førstepladsen.
Nu skal Aston Villa forsøge at holde sig inde i topkampen, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Newcastle, der i sidste runde gik fra banen uden point, da de tabte 3-2 hjemme mod Manchester City, og det var deres fjerde nederlag i træk i ligaen.
Newcastle er inde i en dårlig periode i Premier League, og en række dårlige resultater har betydet, at de nu har 29 point efter 21 kampe. Det rækker til en plads som nummer ti, og de er 14 point efter Aston Villa på den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League i næste sæson.
Sidste gang Aston Villa og Newcastle mødte hinanden, blev det til en sejr på 5-1 til Newcastle, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Newcastle vundet tre, mens Aston Villa har vundet en enkelt, og en kamp er også sluttet uafgjort.
En af de vigtigste spillere hos Newcastle er den brasilianske midtbanespiller, Joelinton, men han har ikke været i kamp for klubben, siden han blev skadet i kampen mod Sunderland i FA Cuppen tidligere i denne måned.
Nu står det dog klart, at Joelinton heller ikke kommer til at spille for Newcastle de næste måneder, da klubben har meldt ud, at han har været igennem en operation, og det forventes ikke, at han kan spille igen før til maj.
– Newcastle kan bekræfte, at Joelinton har gennemgået en operation efter at have pådraget sig en lårskade tidligere på måneden.
– Midtbanespilleren vil nu starte sin genoptræningsfase, som bliver overvåget af klubbens lægestab, og han forventes klar igen til maj. Vi ønsker dig en hurtig bedring, lød meldingen fra Newcastle, da de meldte skaden ud.
Joelinton har spillet 180 kampe for Newcastle, og hans kontrakt med den engelske klub løber frem til sommeren 2025, og der har været forskellige spekulationer om hans fremtid, da parterne angiveligt ikke skulle være tæt på hinanden i forhold til at nå frem til en forlængelse af aftalen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.