Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Brentford
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Brentford mod Arsenal

Der er et rent London-opgør på programmet i denne runde, når Brentford og Arsenal byder hinanden op til dans om vigtige point.

Der er en enkelt kamp tilbage i denne runde i Premier League, og her skal vi en tur til London for at følge en kamp mellem to klubber fra hovedstaden.

Brentford spiller på hjemmebane mod Arsenal i årets første kamp i Premier League, og det bliver spændende at se, hvem af dem der kommer bedst fra start i 2025.

Kan Brentford drille Arsenal?

I sidste runde spillede Brentford på udebane mod Brighton, og her måtte gæsterne tage hjem med et enkelt point, da kampen sluttede 0-0, og de er nu uden sejr i deres seneste tre kampe i ligaen, hvor de har tabt to af dem.

Efter 18 runder er det blevet til syv sejre, tre uafgjorte og otte nederlag for Brentford, og det har kastet 24 point af sig. Det placerer dem i midten af tabellen, hvor de har slået et ganske fint hul ned til nedrykningsstregen, som de lige nu ikke er så tæt på.

I denne runde venter der dem en svær opgave på hjemmebane, hvor Arsenal kommer på besøg. Gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de slog Ipswich med 1-0 på hjemmebane, og de er nu inde i en stime på otte ligakampe i træk uden nederlag.

Det er blevet til ti sejre for Arsenal i de første 18 runder af sæsonen, og udover det er det også blevet til seks uafgjorte og to nederlag. Det giver dem 36 point, og de spiller derfor med om de sjove placeringer i toppen af tabellen.

Sidste gang Brentford og Arsenal mødte hinanden, var tilbage i marts, og her vandt Arsenal med 2-1 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så er det blevet til fire sejre til Arsenal, mens det også er blevet til en enkelt uafgjort.

Lang skadespause venter Arsenal-stjerne

Da Arsenal vandt 5-1 over Crystal Palace den 21. december, var det langt fra det hele, der var positivt for dem i det opgør, selvom resultatet var det.

Midt i første halvleg måtte de nemlig se deres store profil Bukayo Saka forlade banen med en skade, og efterfølgende kunne man se, at han forlod stadion på krykker, så det så selvfølgelig ikke så lovende ud for ham.

Efter Arsenals seneste kamp i Premier League mod Ipswich kom holdets manager, Mikel Arteta, med en opdatering på Saka, og han kunne fortælle, at der kommer til at gå en rum tid, før man ser ham på banen igen.

- Han har fået foretaget et indgreb. Alt gik godt, men desværre vil han være ude i mange, mange uger. Når jeg siger mange uger, tror jeg, at det bliver mere end to måneder. Jeg ved ikke præcist, hvor meget længere det bliver.

- Det afhænger af, hvordan arvævet heler. Vi må se. Lige nu er det meget svært at sige (den præcise tidshorisont), lyder meldingen fra klubbens manager om Saka.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder