Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Brighton
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Brighton tager imod Arsenal

Brighton skal forsøge at drille Arsenal, når de får besøg af mesterskabsaspiranterne, der er på jagt efter vigtige point i weekenden.

Der er en ny runde på vej i Premier League, hvor der er nogle spændende kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for de forskellige hold i ligaen.

Arsenal har brug for alle tre point for at holde fast i toppen af ligaen, men det bliver ikke en nem opgave for dem, når de møder Brighton.

Brighton skal forsøge at stoppe Arsenal

I midtugen var der fuld runde i Premier League, hvor Brighton spillede på udebane mod Brentford, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 0-0, og det er nu kun blevet til en enkelt sejr i de seneste fem ligakampe for Brighton.

Efter 30 kampe har de vundet 11, spillet ti uafgjort og tabt ni, hvilket i alt giver dem 43 point. Det rækker til en placering som nummer ni i tabellen lige nu, hvor de dog har langt op til de sjove placeringer, der giver europæisk fodbold i den kommende sæson.

I denne runde spiller de på hjemmebane mod Arsenal, og de kommer med tre point i bagagen fra den seneste kamp, hvor de vandt 2-0 over Luton på hjemmebane, og de er nu oppe på ti kampe i træk i ligaen uden nederlag, hvor de har vundet de ni af dem.

Arsenal er derfor med i mesterskabskampen for alvor, hvor de har hentet 68 point i 30 kampe, og det er lige nu kun Liverpool, der ligger over dem i tabellen, men Manchester City er også med i mesterskabskampen, der helt sikkert bliver spændende lige til det sidste.

Sidste gang Brighton og Arsenal stod overfor hinanden, blev det til en sejr på 2-0 til Arsenal hjemme i London, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har Arsenal vundet to af dem, mens Brighton har vundet tre.

Arteta håber på Saka i weekenden

Da Arsenal skulle spille mod Luton i midtugen, endte det med at blive uden en af holdets store profiler, Bukayo Saka, men Arsenal kørte altså en sejr sikkert i hus alligevel.

Saka havde også meldt afbud til det engelske landsholds seneste samling, fordi han havde et muskelproblem, og det var altså også det, der gjorde, at han ikke var klar til at spille mod Luton tidligere på ugen.

Efter kampen fortalte Arsenals manager, Mikel Arteta, at Saka godt nok havde trænet op til kampen, og at det også var tæt på, at han kunne være med. Han valgte dog, at der ikke skulle tages chancer med ham, og han håber i stedet, at han er klar til weekendens kamp.

- Han var tæt på, men han følte noget i et meget lignende område som i kampen mod Manchester City, så det var en meget hurtig ændring. Forhåbentlig kan han træne med torsdag og være klar til weekenden, lyder det fra Arteta.

Den 22-årige Saka har været en vigtig spiller for Arsenal i denne sæson, hvor han har spillet 28 kampe i Premier League, og her er det blevet til 13 scoringer og otte assists.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder