Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Chelsea
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Chelsea er en drøm for Maresca

Enzo Maresca er ny manager i Chelsea, og han er selv meget glad for sit nye job i den engelske storklub.

Chelsea har fået styr på, hvem der skal stå i spidsen for holdet fra den kommende sæson, og valget er faldet på en mand, der har haft en rigtig fin sæson.

De har nemlig valgt Enzo Maresca, og han kommer fra managerjobbet i Leicester, som han i denne sæson har været med til at spille tilbage i Premier League efter en sæson i Championship.

Maresca er glad for sit nye job

Den seneste sæson var en skuffelse for Chelsea, men de sluttede rigtig fint af i Premier League, og derfor var det alligevel en overraskelse, at de valgte at stoppe samarbejdet med Mauricio Pochettino, der nåede at være deres manager i et år.

Derfor har Chelsea været på jagt efter en ny manager, og ham har de nu fundet i Leicester. Enzo Maresca stod i spidsen for klubben i Championship i denne sæson, men nu skal han altså fremover være manager for Chelsea, hvor han har fået en aftale for de kommende fem år.

Den 44-årige italiener har tidligere været assistenttræner for Manchester City, Sevilla og West Ham, men nu er han klar til det største job, han har haft i sin karriere, og han er rigtig glad for at være kommet til Chelsea.

- At skifte til Chelsea, der er en af de største klubber i verden, er en drøm for enhver træner. Det er derfor, at jeg er så begejstret for den her mulighed. 

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med en meget talentfuld gruppe af spillere og medarbejdere, der vil udvikle et hold, der fortsætter klubbens succesfulde traditioner og gøre vores fans stolte, siger Maresca til Chelseas hjemmeside, efter han er blevet præsenteret som den nye manager i klubben.

Leicester er skuffede over at miste ham

Maresca nåede altså kun et enkelt år som manager for Leicester, hvor han rykkede dem op fra Championship til Premier League, men han skal altså ikke med klubben op i den bedste række og se, hvad de kan drive det til sammen.

Den italienske manager havde nemlig en frikøbsklausul i sin aftale med Leicester, og det er den, Chelsea har benyttet sig af, for at de kunne gøre ham til manager hos dem.

Leicester kom også selv med en pressemeddelelse i forbindelse med, at Maresca bliver manager for Chelsea, og de lægger ikke skjul på, at de er skuffet over at miste ham nu.

- I betragtning af det lovende fundament, som Enzo Maresca har etableret i løbet af hans ene sæson som cheftræner hos os, er klubben skuffet over, at han nu har besluttet, at han ikke længere ønsker at være en del af vores vision, skriver Leicester.

Selvom de er skuffede hos Leicester, bliver den italienske manager dog alligevel ønsket held og lykke, nu hvor han skal ud og være et andet sted.

- Beslutningen er taget, og bestyrelsens betingelser er opfyldt, så vi ønsker ham held og lykke med sine fremtidige bestræbelser, lyder det til slut i meddelelsen fra Leicester.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder