Der er et rent London-opgør på programmet i Premier League her på Boxing Day, hvor Chelsea spiller hjemme på Stamford Bridge mod Fulham.
Der er fuldt program i Premier League her mellem jul og nytår, og der er nogle eget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.
Chelsea skal forsøge at hænge på i toppen af tabellen, når de i denne runde får besøg af Fulham, der også kan begynde at skimte de sjove placeringer i tabellen.
I sidste runde spillede Chelsea på udebane mod Everton, og her måtte de nøjes med at få et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 0-0, og det var Chelseas kamp nummer ni i træk i ligaen uden at tabe.
Chelsea har efter 17 runder i Premier League hentet 10 sejre, fem uafgjorte og to nederlag, hvilket giver dem 35 point, og det rækker til en placering som nummer to i tabellen. Chelsea har fire point op til Liverpool på førstepladsen, og topholdet har spillet en kamp mindre end Chelsea.
I denne runde skal Chelsea spille på hjemmebane mod Fulham, og gæsterne kommer også til kampen med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 på hjemmebane mod Southampton, og de er nu ubesejrede i de seneste fem kampe, hvor fire af dem er endt uafgjort.
Efter 17 runder har Fulham vundet seks kampe, spillet syv uafgjort og tabt fire. Det giver dem 25 point, og placerer dem som nummer ni i tabellen. Det er dog tæt omkring de pladser, og Fulham har også kun tre point op til femtepladsen, hvor Bournemouth ligger lige nu.
Sidste gang Chelsea og Fulham mødte hinanden, var tilbage i januar, og her vandt Chelsea med 1-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så har Chelsea vundet de seneste tre, mens en enkelt er blevet uafgjort, og Fulham har vundet en.
Det har set godt ud for Chelsea på det seneste, hvor deres resultater har været rigtig gode, men det blev ødelagt lidt i sidste runde mod Everton.
Her måtte Chelsea nemlig nøjes med et enkelt point, da kampen sluttede 0-0, men klubbens manager, Enzo Maresca, var alligevel fint tilfreds med den præstation, hans hold leverede i kampen.
Han erkender samtidig bare, at de mødte et rigtig godt defensivt hold, som de havde svært ved at stille noget op imod, da det er et hold, der er gode til at holde modstanderne fra at score.
- Dette var en ægte kamp. Jeg er meget tilfreds, for drengenes præstation var fantastisk. Nogle gange er man nødt til at spille anderledes, og vi er ved at lære netop det. Everton er et af de bedste hold i Europa, når det handler om at holde buret rent. Derfor har jeg fortalt mine spillere, at jeg er mere glad for dette point end de tre, vi tog mod Brentford i forrige runde.
- Vi prøvede alt her mod Everton, og man kan selvfølgelig altid gøre det bedre, men vi er meget glade, for Goodison Park er et svært stadion at besøge - ikke kun for os, men for alle i Premier League, siger Maresca.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Leicester tager i mod Wolves
Søndag får Leicester City besøg af Wolverhampton hjemme på King Power Stadium.
bet365 News Team
20 Dec 24
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26