Chelsea har fyret Graham Potter som klubbens manager efter en række dårlige resultater under hans ledelse i den engelske klub.
Det har været en skræmmende dårlig sæson for Chelsea i Premier League i denne sæson, og i starten af sæsonen kostede det Thomas Tuchel jobbet som manager for den engelske klub.
Da tyskeren blev fyret, hentede Chelsea erstatningen hos Brighton, hvor de købte Graham Potter fri, men resultaterne er ikke blevet meget bedre under den nye manager, og det har klubben nu også taget konsekvensen af.
"Hvem | Chelsea - Liverpool |
Hvad | Premier League |
Hvor | Stamford Bridge |
Hvornår | 4. april, kl. 21:00 |
Streaming | See |
Odds | Chelsea 2.50, uafgjort 3.40, Liverpool 2.80 |
Potter blev ansat som manager for Chelsea tilbage i september sidste år, så det blev altså til lige i underkanten af syv måneder i spidsen for den engelske klub.
31 kampe nåede han at få som Chelsea-manager, og det blev til sølle 1.42 i pointsnit, hvilket altså ikke er noget, der forventes af en klub som Chelsea, og derfor måtte Potter altså også gå den tunge vej ud, da han blev præsenteret for en fyreseddel.
I første omgang er det Potters assistent, Bruno Saltor, der er blevet sat ind som midlertidig manager, indtil de finder en afløser, og klubbens ejer, Todd Boehly, sender en tak til Potter for hans bidrag i Chelsea.
- På vegne af alle i klubben vil vi gerne takke Graham oprigtigt for hans bidrag i Chelsea. Vi har den største respekt for Graham som træner og som person. Han har altid opført sig professionelt og med stor integritet, og vi er alle skuffede over resultaterne.
Samtidig slår Boehly også fast, at der er fuld opbakning til den nu midlertidige manager, der skal forsøge at få noget godt ud af den resterende del af sæsonen.
- Sammen med vores fantastiske fans stiller vi os bag Bruno og holdet, og fokuserer på resten af sæsonen. Vi har ti Premier League-kampe tilbage og Champions League-kvartfinaler foran os. Vi vil gøre alt for at ende sæsonen på en høj note, slutter ejeren.
Premier League: Leicester tager imod Aston Villa
Premier League: Everton og Tottenham mødes
Premier League: Martial drager udenlandsk interesse
Da Thomas Tuchel blev fyret som manager for Chelsea tidligere på sæsonen, gik der ikke ret lang tid, før Graham Potter var blevet ansat som ham, der skulle tage over.
Denne gang er der dog lagt op til, at processen med at finde den nye manager for Chelsea godt kan tage noget længere tid, det skriver i hvert fald The Telegraph.
Julian Nagelsmann, der for nyligt blev fyret i Bayern München, har været nævnt som et varmt navn i den engelske klub, men ifølge mediet er de slet ikke så langt endnu hos Chelsea.
De skriver nemlig, at Chelsea vil være meget grundige med at finde den helt rigtige, og at klubben kommer til at holde samtale med minimum fem kandidater til at blive klubbens nye manager.
Nagelsmann er da også med på den liste af trænere, Chelsea gerne vil holde samtaler med, men der er også nogle andre spændende navne på listen. Både nogle der står uden job lige nu, men også nogle der er i gang i en anden klub.
Mauricio Pochettino og Luis Enrique, der begge er ledige lige nu, skulle være på listen over emner som Chelsea-manager, men Napolis træner, Luciano Spalletti, og Eintracht Frankfurts træner, Oliver Glasner, skulle også være med på Chelseas liste.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies