Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Chelsea
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Chelsea spiller mod Brighton

Chelsea har ramt en nogenlunde fin form, inden de i denne runde skal spille på hjemmebane mod Brighton i Premier League.

Der skal spilles nogle få udsatte kampe i Premier League her i midtugen, inden den sidste runde i denne sæson skal afvikles i Premier League i den kommende weekend.

Chelsea kan stadig kvalificere sig til europæisk fodbold i den kommende sæson, og det er det, der er på spil, når de i denne runde spiller mod Brighton hjemme på Stamford Bridge.

Kan Chelsea blive ved med at vinde?

I sidste runde spillede Chelsea på udebane mod Nottingham Forest, og selvom det holdt hårdt, blev det alligevel til tre point, da de vandt kampen med 3-2, og de har nu vundet de seneste tre kampe, de har spillet i ligaen.

Efter 36 kampe har Chelsea hentet 57 point, og det placerer dem som nummer syv i Premier League, hvor de i de sidste to runder skal kæmpe for at komme med i europæisk fodbold i den kommende sæson, efter de har haft en skuffende sæson i ligaen.

I denne runde skal de spille på hjemmebane mod Brighton, og gæsterne kommer med et enkelt point fra deres seneste kamp, hvor de spillede 1-1 på udebane mod Newcastle, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste otte kampe i Premier League.

Brightons sæson har været ret meget op og ned, og efter 36 kampe har de hentet 48 point. Det placerer dem som nummer ti i tabellen, hvor de ikke har det store på spil i de sidste to kampe i sæsonen, så de kan gå ud og spille helt frit i kampen mod Chelsea.

Sidste gang Chelsea og Brighton spillede mod hinanden, vandt Chelsea med 3-2 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Chelsea, mens det også er blevet til to sejre til Brighton.

Pochettino regner med at blive i Chelsea

Det har været en ret skuffende sæson hos Chelsea, der ikke har formået at skabe resultaterne til at spille med om de rigtig sjove placeringer i Premier League.

Derfor har der også været sået tvivl om klubbens manager, Mauricio Pochettino. Skal han fortsætte eller ej i den engelske storklub? For nyligt sagde han selv, at det ikke ville være jordens undergang, hvis han ikke skal være i Chelsea i den kommende sæson.

Efter den seneste sejr over Nottingham Forest kom der dog en ny udtalelse for Pochettino, og her slog han fast, at han regner med at blive i Chelsea i den kommende sæson også.

- Jeg lavede et ærligt interview på fredagens pressemøde, men for at gøre det klart, er jeg parat til at fortsætte, hvis ejerne er glade. 

- Jeg er en træner, der altid tænker langsigtet. Alle afdelinger af klubben skal være glade, hvis vi skal blive et godt hold, der kan konkurrere. Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt, og jeg regner med at blive her, lyder det fra den argentinske manager.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder