Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Chelsea
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Chelsea spiller mod Burnley

Chelsea skal forsøge at hente alle tre point hjemme på Stamford Bridge, når de i denne runde får besøg af Burnley.

Der har været landskampspause, men nu venter der endnu en ny runde i Premier League, hvor der er nogle spændende kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for holdene.

For Chelseas og Burnleys vedkommende gælder det, at begge hold har brug for at få alle tre point, når de tørner sammen på Stamford Bridge lørdag eftermiddag.

Vigtige point skal uddeles på Stamford Bridge

Premier League har ligget stille grundet landskampspause, men Chelsea fik tre vigtige point lige inden pausen, da de vandt 3-2 over Newcastle på hjemmebane, og de er nu oppe på fire ligakampe i træk uden nederlag, hvor det er blevet til to sejre og to uafgjorte.

Denne sæson har været meget skuffende for Chelsea, der kun har vundet 11 af 27 kampe i ligaen. De har hentet 39 point, og det placerer dem som nummer 11, hvor de ikke engang er i den bedste halvdel lige nu, og de ligger et sted, hvor der ikke er ret meget at spille om.

De skal i denne runde spille hjemme mod Burnley, og de hentede en sjælden sejr i deres seneste kamp, hvor de vandt 2-1 hjemme over Brentford, og det var deres første sejr i 11 ligakampe.

Burnley rykkede op i Premier League forud for denne sæson, og de har haft det svært i den bedste engelske række. Efter 29 kampe har de fået skrabet 17 point sammen, og det placerer dem som nummer 19 under nedrykningsstregen, og der er fem point op til Luton, der ligger på den rigtige side af stregen.

Sidste gang Chelsea og Burnley spillede mod hinanden, blev det til en sejr på 4-1 til Chelsea på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Chelsea vundet de fire, mens en enkelt er endt uafgjort.

Pres på de unge spillere hos Chelsea

Mauricio Pochettino blev ansat som manager for Chelsea forud for denne sæson, men han har ikke formået at få holdet til at spille med i toppen af Premier League igen.

Chelsea har et meget ungt hold, hvor unge spillere skal tage et stort ansvar, og det har været svært for dem. Pochettino fremhæver dog Cole Palmer som en af dem, der er lykkedes med det, men det har også været et problem for dem, at unge spillere skulle vænne sig til presset i klubben.

– På samme tid, du spørger mig om Cole Palmer, er det ikke alle spillere, der har samme proces for at tilvænne sig klubben eller til at præstere. Vi er i en proces med de unge spillere. Selvfølgelig kæmper de lidt med det pres, der følger med at spille for Chelsea.

– Det er vi opmærksomme på, og vi fokuserer på at hjælpe dem på alle områder. Når man har sådan et ungt hold, handler det ikke kun om at hjælpe dem i de to timer, som træningen varer. Vi har brugt meget tid på at snakke og på at snakke med de folk, der arbejder med de fyre, som selvfølgelig også er vigtige, siger Pochettino.

Palmer har været en af de bedste spillere hos Chelsea i denne sæson, hvor den 21-årige profil har tegnet sig for 14 scoringer og 12 assists i 35 kampe for klubben.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder