Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Crystal Palace
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Crystal Palace mod Chelsea

Der er lokalbrag fra London på programmet i Premier League i denne runde, når Crystal Palace og Chelsea tørner sammen.

Der er en ny runde på vej i Premier League i den kommende weekend, og der er nogle meget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.

Chelsea har brug for at komme tilbage på sporet, når de i denne runde skal på besøg hos Crystal Palace i deres jagt på at få point på kontoen igen.

Kan Chelsea rejse sig igen?

I sidste runde spillede Crystal Palace på hjemmebane mod Southampton, og her blev det til tre point til hjemmeholdet, der hentede en sejr på 2-1, og det var Crystal Palaces første sejr i tre kampe i Premier League.

Efter de første 19 runder har Crystal Palace hentet fire sejre, otte uafgjorte og syv nederlag, og det har kastet 20 point af sig. Det rækker til en placering som nummer 15 i tabellen, og her har de lige nu fem point ned til nedrykningsstregen, som de helt sikkert gerne vil have lidt mere på afstand.

I denne runde spiller de på hjemmebane mod Chelsea, og gæsterne kommer ikke med så meget selvtillid, efter de senest måtte se sig besejret med 2-0 på udebane mod oprykkerne fra Ipswich, og de er nu uden sejr i deres seneste tre kampe i ligaen.

Det er blevet til ti sejre, fem uafgjorte og fire nederlag til Chelsea i de første 19 runder, og det giver dem 35 point. De er placeret som nummer fire i tabellen, hvor de har ti point op til Liverpool på førstepladsen, og nu jagter de oprejsning efter de seneste kampe uden sejr.

Tilbage i september spillede Chelsea og Crystal Palace senest mod hinanden, og den kamp sluttede 1-1. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det ligeledes blevet til fire sejre til Chelsea, der altså har et godt tag på Crystal Palace.

Chelsea-manager tager det roligt

Det så ellers ret godt ud for Chelsea for nogle uger siden, hvor det lignede, at de kunne være førsteudfordrer til Liverpool i kampen om det engelske mesterskab.

I de sidste tre kampe har de dog kun hentet et enkelt point, og det har været mod modstandere, som man med rette kunne forvente, at de havde hentet bedre resultater mod, så det har været lidt skidt.

Chelseas manager, Enzo Maresca, tager det dog meget roligt trods de seneste dårlige resultater, for han mener nemlig slet ikke, at der var mange, der havde regnet med, at hans hold havde været så godt med, som de rent faktisk er.

- Der er ingen af os i dette rum, der havde regnet med, at vi ville ligge, hvor vi gør nu. Det er et bevis på, at vi - som jeg efterhånden har sagt mange gange - er på vej i den rigtige retning. 

- Men det viser også, at vi er langt fra at kunne konkurrere med de bedste hold i England, lyder det fra den italienske manager for Chelsea.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder