Der er en enkelt kamp tilbage i denne runde i Premier League, hvor Crystal Palace på hjemmebane spiller mod Arsenal.
Både Crystal Palace og Arsenal fik en fin start på den nye sæson, da det blev til tre point i første runde for begge hold, der derfor har godt med selvtillid nu.
Nu mødes de to hold så i et indbyrdes opgør i rundens sidste kamp, hvor det bliver spændende at se, om et af holdene kommer til at fortsætte deres gode start på den nye sæson.
Hvem | Crystal Palace - Arsenal |
Hvad | Premier League |
Hvornår | 21. august, kl. 21:00 |
Hvor | Selhurst Park |
Stream | TV3 MAX |
Odds | Crystal Palace 5.50, uafgjort 4.00, Arsenal 1.60 |
Den nye sæson i Premier League blev sparket i gang i sidste weekend, og her lagde Crystal Palace ud med at spille på udebane mod Sheffield United, der lige er rykket op i Premier League.
Den kamp blev afgjort få minutter inde i anden halvleg, hvor Odsonne Edouard scorede for Crystal Palace, og det blev det eneste mål i kampen, så gæsterne endte med at tage en sejr på 1-0 med sig hjem i kampen mod oprykkerne.
Crystal Palace har derfor fået en god start på sæsonen i Premier League, og nu skal de prøve på at følge op på det i den kommende kamp mod Arsenal, og her har modstanderen også fået en ret god start på den nye sæson i ligaen.
Arsenal lagde ud med en hjemmekamp mod Nottingham Forest, hvor de skulle forsøge at følge op på deres flotte sidste sæson, og det gjorde de med en sejr på 2-1. Det var ikke helt overbevisende, men de er nok meget godt tilfredse med, at de startede med at få tre point på kontoen.
Sidste gang Crystal Palace og Arsenal mødte hinanden, blev det til en sikker sejr på 4-1 til Arsenal, og i de seneste fem indbyrdes opgør har Arsenal vundet tre kampe, mens Crystal Palace har vundet en enkelt kamp, og en kamp er sluttet uafgjort.
Arsenal havde en god sidste sæson, hvor de dog smed det engelske mesterskab til sidst, og det var derfor også vigtigt for dem at få en god start på den nye sæson.
Det endte de da også med at få, da de spillede på hjemmebane mod Nottingham Forest, og de fik alle tre point, da de vandt kampen med 2-1, men det var ikke helt uden problemer.
Da der manglede ti minutter af kampen, var Arsenal foran med 2-0, men da Nottingham Forest fik reduceret, blev der lidt uro i Arsenals hold, og holdets manager, Mikel Arteta, erkender da også, at det blev lidt op ad bakke, men han er glad for, at de vandt den første kamp, som altid er svært.
- Det er altid svært at vinde sæsonens første kamp. Vi fortjente at være foran, men vi formåede ikke at dræbe kampen. 2-0 er en farlig føring i Premier League. Vi havde koncentrationssvigt, lukkede et mål ind, og så er det ‘game on’.
Du må ikke give modstanderen noget som helt, og vi gav dem håb. Så bliver følelsen lige pludseligt, at vi vil have kampen til at slutte, så vi kan få de tre point, sagde den spanske manager efter kampen mod Nottingham Forest.