Den danske målmand, Filip Jörgensen, har fået en god start på tilværelsen efter skiftet til den engelske storklub Chelsea i sommer.
Det var en overraskelse for mange, at danske Filip Jörgensen havnede i Chelsea i sommerens transfervindue, men den engelske klub valgte ham til at tage kampen op med Robert Sanchez i målet.
Den danske målmand har indtil videre sin debut i Premier League til gode, men han er dog tilfreds med starten på den tilværelse, han har fået i den engelske storklub.
Filip Jörgensen er en del af det danske U21-landshold, og i sommerens transfervindue fik han sit store skifte, da han tog turen fra Villarreal til Chelsea, hvor den engelske storklub købte ham fri i den spanske klub for omkring 180 mio. kroner.
Indtil videre har Jörgensen spillet fire kampe for Chelsea førstehold, og det har været i Conference League og Carabao Cuppen, da han stadig ikke har fået debut i Premier League, hvor det er Robert Sanchez, der vogter målet for den engelske klub, og anses som førstevalget.
På trods af en rolle som reserve i Premier League, så er Jörgensen rigtig godt tilfreds med tilværelsen i den engelske storklub, hvor han er kommet godt fra land, og det har også overrasket ham selv, hvor godt det har været for ham indtil videre, efter han er skiftet til Chelsea.
- Jeg har nydt det virkelig meget – endda mere end forventet. Alle har været så søde. Med faciliteterne og alle, der hjælper dig med at træne hårdt og nå det højeste niveau, er det en drøm for en som mig, der elsker at træne og udvikle sig.
- I år vil jeg spille så meget som muligt, vinde Conference League, vinde titler og blive bedre hver dag, lyder det fra den danske målmand, der altså er faldet godt til i den engelske storklub.
Filip Jörgensen har spillet i Spanien, siden han var helt ung, og han var kun 13 år gammel, da han skiftede til Villarreal, og blev en del af deres ungdomshold i den spanske klub, og det var noget af et miljø, han kom til der.
Men det hele var ikke en dansk på roser for den unge målmand, da han var en ung spiller i Villarreal, og det begyndte tidligt at være meget professionelt for den unge dansker.
Selvom det selvfølgelig var fodbolden, det skulle handle om, var der også på et tidspunkt, i de unge år i den spanske klub, at han havde brug for, at det skulle handle om noget andet end fodbold.
– Fodbold betyder alt for mig. Det er hele mit liv, men på det tidspunkt (i begyndelsen i Villarreal), blev det for meget. Mit hoved kunne ikke følge med. Jeg boede alene i min lejlighed i Castellon. Jeg kom hjem fra træning og tænkte på træning og så fodbold. Næste dag tog jeg til træning igen, kom hjem og tænkte på det træningspas hele dagen.
– På et tidspunkt gik det op for mig, at det blev for meget. Jeg havde behov for at tale med mennesker og forsøge at blive mere social. Jeg prøvede at lave noget, der ikke havde med fodbold at gøre, de fleste eftermiddage. Være sammen med venner og prøve at slå hovedet fra, lyder det fra Jörgensen.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Chelsea jagter ny sejr mod Nottingham Forest
Søndag får Chelsea besøg af Nottingham Forest hjemme på Stamford Bridge.
bet365 News Team
05 Okt 24
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26