Der er vigtige point på spil i denne runde, når Everton og Manchester City skal i kamp mod hinanden i Premier League.
Der er en ny runde på vej i den engelske Premier League, og her er der nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Manchester City skal stadig skrabe point sammen, så de kan holde fast i deres placering, der giver adgang til UEFA Champions League i den kommende sæson.
I sidste runde spillede Everton på udebane mod Nottingham Forest i Premier League, og her tog gæsterne tre point med hjem, da det blev til en flot sejr på 1-0, og det var deres første sejr i de seneste syv kampe i Premier League.
Efter en dårlig start på sæsonen er Everton kommet efter det, og de har nu skrabet 38 point sammen efter de første 32 runder, og de ligger nu nummer 14 i tabellen, hvor de har fået slået et godt hul ned til nedrykningsstregen, som de ikke kommer i problemer med.
I denne runde skal Everton på hjemmebane møde Manchester City, der hentede tre vigtige point i deres seneste kamp, hvor de vandt med 5-2 hjemme over Crystal Palace, efter de ellers var bagud med 2-0, og de er inde i en lidt blandet periode i ligaen i øjeblikket.
De engelske mestre fra Manchester City har haft en skuffende sæson, og er langt efter Liverpool, der ligger nummer et i tabellen. I resten af sæsonen handler det derfor om, at de skal holde sig inde i top fem, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson, og det har de nu seks kampe til.
Sidste gang Everton og Manchester City spillede mod hinanden, var tilbage i december, hvor kampen sluttede 1-1, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det endt med to uafgjorte og tre sejre til Manchester City.
Når denne sæson er spillet færdig, har Kevin De Bruyne spillet ti år i Manchester City, men til den tid vil det også være slut for ham.
Hans kontrakt står nemlig til at udløbe, og det er blevet meldt ud, at den ikke bliver forlænget, så den belgiske stjerne skal derfor på jagt efter en ny klub, når hans aftale udløber.
Der har været en del spekulationer omkring hans fremtid, og efter den seneste kamp mod Crystal Palace blev han spurgt, om hans fremtid stadig kan være i engelsk fodbold, og det kunne han ikke selv afvise.
- Jeg ved det ikke. Ærligt, jeg ved det ikke. Det er svært at sige, for beslutningen blev truffet for kort tid siden. Intet bliver afgjort i løbet af en uge.
- Jeg har næsten ikke set min familie siden offentliggørelsen. Jeg skal tale med dem, og så må vi se, hvilke hold der vil have mig. Jeg ved det ikke, lyder det fra De Bruyne, der har spillet mere end 400 kampe for Manchester City.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.