Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
premier league
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Felix kender ikke fremtiden

Den portugisiske offensivspiller, Joao Felix, er glad for at være kommet til Chelsea, men han ved ikke, hvor hans fremtid ligger.

Chelsea har haft en meget skuffende sæson i Premier League, og i januars transfervindue brugte den engelske klub rigtig mange penge på nye spillere for at få forstærket deres trup.

De største beløb blev brugt på Enzo Fernandez fra Benfica og Mykhaylo Mudryk fra Shakhtar Donetsk, men spillere som Banoit Badiashile, Noni Madueke, Malo Gusto, Andrey Santos og David Fofana blev også købt af den engelske klub, der i alt brugte mere end to mia. kroner.

Joao Felix kender ikke fremtiden

Det er ikke kun spillere på permanente aftaler, der er blevet hentet til Chelsea i januar, de har nemlig også sikret sig den 23-årige portugiser, Joao Felix, der er blevet lejet i den spanske storklub, Atletico Madrid.

Det har heller ikke været nogen billig aftale for Chelsea, da den engelske klub skulle have betalt omkring 100 mio. kroner for at få lov til at leje ham i resten af denne sæson, så det kan også være en aftale uden den store fremtid i.

Chelsea har nemlig ikke sikret sig nogen købsoption i aftalen med Atletico Madrid, så som det ser ud lige nu, så skal Felix tilbage til den spanske klub igen, når denne sæson er spillet færdig, med mindre klubberne kan enes om en aftale, hvor han bliver i England.

Hvis man spørger Felix selv, så er han glad for at være kommet til Chelsea, men med den aftale han har, ved han heller ikke selv, hvad fremtiden bringer, så det vil han heller ikke bruge så meget tid på.

- Chelsea har ingen købsoption, så klubben er nødt til at blive enig med Atletico Madrid. Jeg har kun været her i et par uger, og jeg er ved at lære alt at kende. Jeg har det godt, men ingen kan spå fremtiden, lyder det fra Felix.

Relaterede artikler

Premier League: Rivalopgør på Anfield

Premier League: Chilwell i muligt skifte

Felix havde brug for at komme væk

Den portugisiske profil slog for alvor igennem hos Benfica i hjemlandet, og efter nogle rigtig gode præstationer over en længere periode blev han for alvor interessant for de store europæiske klubber, og der var stor kamp om hans underskrift.

I sommeren 2019 var det dog Atletico Madrid, der endte med at løbe med Felix’s underskrift, og det var noget af en handel, klubberne lavede der, da spanierne betalte omkring en mia. kroner for at tilføre ham til deres hold.

Han har dog haft lidt svært ved at leve op til de forventninger, der var til ham efter skiftet til La Liga, og i alt er det blevet til 131 kampe for Atletico Madrid, hvor han har noteret sig for 34 scoringer og 18 assists, og man kan med rette forvente mere, når man betaler så mange penge for en spiller.

Det har også været svært for Felix at vænne sig til spillestilen i den spanske klub, og derfor har han haft brug for luftforandring. Han lægger da heller ikke selv skjul på, at det var nødt til at komme i januars transfervindue.

- Jeg har i et stykke tid ledt efter et skifte, fordi det var svært at blive vant til spillestilen. Jeg forlod klubben, fordi mit hoved havde svært ved at blive ved med at forsøge. Det var nødt til at blive i dette transfervindue, og jeg tror, det har været godt for både Atletico og mig, fortæller portugiseren selv.

Felix scorede sit første mål for Chelsea i weekenden, da de spillede på udebane mod West Ham, og han kan altså vise sig at blive en gevinst for den engelske klub, hvis han kan blive ved med at lave mål.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder