Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
I denne artikel kigger vi på de bedste forsvarsspillere ved VM i Qatar.
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Hodgson er glad for at være tilbage i Crystal Palace

Den rutinerede manager, Roy Hodgson, er glad for at være tilbage som manager for Crystal Palace i resten af denne sæson.

Der er stor spænding i bunden af Premier League i denne sæson, hvor der er ni point der ligger indenfor kun fire point af hinanden, og derfor alle er i fare for at rykke ned, som det ser ud nu.

Et af de hold der er blandet ind i nedrykningskampen, er Crystal Palace, og det har de nu taget konsekvensen af ved at skifte ud på posten som manager for klubben.

Patrick Vieira blev fyret

Tilbage i sommeren 2021 blev der skiftet ud på trænerbænken i Crystal Palace, da Roy Hodgson stoppede, og som erstatning for ham blev den franske træner, Patrick Vieira, sat ind som ny træner for klubben.

Det startede egentlig meget godt for Vieira i den engelske klub, men i denne sæson har det dog ikke været ret godt for ham og klubben, og efter 11 kampe i Premier League uden sejr måtte han for nyligt se sig selv fyret efter de skuffende resultater.

Selvom Crystal Palace ligger nummer 12 i ligaen, er der kun tre point ned til holdene under nedrykningsstregen, og så var klubbens formand, Steve Parish, nødt til at træffe den svære beslutning det var at trykke på knappen og fyre Vieira.

- Det er med enorm ærgrelse, at denne svære beslutning er blevet truffet. I sidste ende har resultaterne i de seneste måneder sat os i en svar position, og vi føler, at han ændring er nødvendig for at give os bedst chance for at bevare Premier League-status, lød det fra formanden efter fyringen.

Timingen af Vieiras fyring kom nok på et ret godt tidspunkt, da det lige var op til en landskampspause, så der er lige lidt tid for en ny manager til at blive sat ordentligt ind i tingene i klubben.

Relaterede artikler

Premier League: Newcastle er interesseret i McTominay

Premier League: Leicester-kending kan vende tilbage

Roy Hodgson er tilbage

Inden Vieira tog over i Crystal Palace, var det Roy Hodgson, der stod i spidsen for holdet, og det er også ham, der nu er tilbage igen for at køre sæsonen færdig hos den engelske klub, selvom han er blevet 75 år.

Hodgson er en meget rutineret træner, der også har stået i spidsen for klubber som Liverpool, Inter, West Bromwich, Fulham, FCK, Blackburn og mange andre, ligesom han også har været landstræner både for Finland og England.

Planen var egentlig, at den rutinerede træner var gået på pension, men det lykkedes altså for Crystal Palace at få trukket ham tilbage i manegen igen, og Hodgson er da også selv rigtig glad for at være tilbage i klubben, som har en stor betydning for ham.

- Det er et privilegium at blive bedt om at vende tilbage til klubben, som altid har betydet så meget for mig, og at få den vigtige opgave at vende holdets seneste form. 

- Vores eneste mål lige nu er at begynde og vinde og få de nødvendige point til at sikre overlevelse i Premier League, lyder det fra Hodgson.

Efter han stoppede i Crystal Palace i sommeren 2021, havde Hodgson en kort periode som manager for Watford, hvor han dog stoppede sidste sommer, og han har ikke haft et job siden da. Nu har han så kontrakt i Crystal Palace for resten af denne sæson.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder