Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Klopp er bekymret for holdet

Liverpools manager, Jürgen Klopp, er bekymret over sit holds tilstand efter deres seneste nederlag i Premier League til Brighton.

Det ser ikke ret godt ud for Liverpool i øjeblikket i Premier League, hvor de slet ikke er tæt på at indfri de ambitioner de har for denne sæson, og de er lige nu i gang med en meget skuffende en af slagsen.

Liverpools ambitioner skal selvfølgelig være at spille med i kampen om det engelske mesterskab, men det er de langt fra, og en plads blandt de fire bedste hænger også i en tynd tråd i øjeblikket.

Sæsonen er en stor skuffelse

Inden sæsonen gik i gang i Premier League, forventede mange nok, at det var Manchester City og Liverpool, der skulle kæmpe om det engelske mesterskab i denne sæson, men sådan er det altså slet ikke gået.

City skal man ikke afskrive helt endnu, men Liverpool tør man godt at sige, at de ikke bliver engelske mestre. De er meget langt efter Arsenal, der ligger nummer et, og meget skuffende ligger de selv helt nede som nummer otte i ligaen.

Indtil videre har Liverpool spillet 18 kampe, og de har tabt hver tredje. Seks nederlag er det blevet til, mens de har vundet otte, og det er blevet til fire uafgjorte opgør. Det giver dem 28 point, og det er bestemt ikke noget, de vil være tilfredse med.

Det eneste de skal have fokus på i resten af denne sæson, det er at slutte blandt de fire bedste, så de kan få en plads i Champions League i den kommende sæson, men det ser også ud til at blive rigtig svært for den engelske storklub.

Som det ser ud i tabellen lige nu, har Liverpool nemlig også langt op til de fire øverste hold, og der er samtidig flere andre hold, der skal overhales på vejen derop, så de skal i hvert fald til at have sat nogle sejre sammen, hvis de skal deropad i denne sæson.

Relaterede artikler

Premier League: Brighton spiller mod Liverpool

Premier League: Aston Villa tager imod Leeds

Klopp er bekymret for holdet

I weekenden skulle Liverpool forsøge at komme tilbage på sporet efter deres seneste nederlag i ligaen til Brentford, da de på udebane skulle op imod Brighton, men det lykkedes slet ikke for dem. Det blev nemlig til et nederlag på 3-0 til dem, og i stedet har de nu tabt deres seneste to kampe i Premier League.

Brighton scorede alle deres tre mål i anden halvleg i sejren over Liverpool, og Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, lægger da heller ikke skjul på, at han er bekymret for, hvad der sker med hans hold i øjeblikket.

- Hvordan kan man ikke være bekymret efter sådan en kamp?. Jeg kan ikke stå her og sige, at jeg ikke er bekymret. Selvfølgelig er jeg meget bekymret lige nu, fortæller Klopp.

I samme omgang har Klopp dog også svært ved at svare på, hvad det er, der er gået galt for Liverpool, for det samme hold der tabte med 3-0 til Brighton, har han tidligere set spille nogle rigtig gode kampe.

- Hvordan skal jeg forklare det? Det helt samme mandskab har flere gange spillet enestående fodboldkampe, men sådan noget som i dag sker, når vi ikke er velorganiserede.

- Vi kom for sent i alle vores dueller, og når man ikke formår at sætte sig igennem, og vi på samme tid mister bolden hver gang, ser det rigtig dårligt ud. Der er ingen formationer i verden, der kan løse dette, lyder det til slut fra ham.

Liverpool kan dog stadig nå at vinde noget i denne sæson, da de stadig er med i FA Cuppen, og de er også videre fra gruppespillet i Champions League, hvor de til februar skal op imod Real Madrid i ottendedelsfinalen.

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder