Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Liverpool
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Liverpool-anfører glæder sig ikke til Klopps afsked

Liverpools anfører, Virgil van Dijk, glæder sig ikke til, at der skal siges farvel til manager Jürgen Klopp efter denne sæson.

Der kommer til at ske store ændringer hos Liverpool efter denne sæson, da der skal skiftes ud på managerposten, fordi Jürgen Klopp har valgt, at han stopper som klubbens manager.

Holdets anfører, Virgil van Dijk, ser ikke frem til, at der skal siges farvel til den tyske manager den kommende sommer, og der er også andre end ham, der forlader klubben.

Hollandsk anfører glæder sig ikke til managerens farvel

Det kom som lidt af et chok for det meste af fodboldverdenen, da Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, tilbage i januar offentliggjorde, at han ville stoppe i den engelske klub den kommende sommer, når sæsonen er spillet færdig.

Klopp har stået i spidsen for Liverpool siden 2015, og han har haft stor succes i klubben, så det er en mand, der er vellidt både blandt spillere, personale og klubbens fans, der kommer til at sige farvel, når den sidste kamp i denne sæson er spillet.

Forud for denne sæson gjorde Klopp den hollandske forsvarsspiller, Virgil van Dijk, til ny anfører i den engelske klub, og den rutinerede spiller lægger da heller ikke skjul på, at han ikke glæder sig til at sige farvel til den tyske manager og de andre, der forlader Liverpool efter sæsonen.

- Jeg er ret følelsesladet, og jeg har altid meget svært ved at sige farvel til folk, hvilket helt sikkert også kommer til at være tilfældet nu. Det er ikke kun manageren, der forlader klubben. Det er flere mennesker. Pepijn (Lijnders) er en virkelig vigtig figur i omklædningsrummet, og jeg kunne blive ved og ved.

- Jeg glæder mig slet ikke til at sige farvel, men vi har stadig chancen for at vinde flere trofæer sammen, lyder det fra Liverpools hollandske anfører.

Medie: Alonso foretrækker Bayern München

Klopps kommende exit betyder altså, at Liverpool skal på jagt efter en ny træner til sommer, og der er flere, der har været kædet sammen med den engelske klub, men deres tidligere spiller, Xabi Alonso, har været nævnt ret jævnligt.

Liverpool kan dog se frem til modstand fra Bayern München, der også skal have ny træner til sommer, og også viser interesse for Alonso. Sky Sports Germany har endda haft en historie om, at den spanske træner selv foretrækker Bayern München, hvis han skal videre til sommer.

Alonso er lige nu træner for Bayern Leverkusen, der fører Bundesligaen suverænt, og i den tyske klub har de heller ikke opgivet håbet om at holde på deres træner efter denne sæson.

– Man har aldrig 100 procent sikkerhed på noget. Hvis en direktør ønsker at skifte til en anden klub, hvad sker der så? For eksempel hvis en spansk klub ønsker at hente Fernando Carro som administrerende direktør, og Carro ønsker at skifte dertil, så vil der før eller siden komme en aftale på plads.

– Det samme gælder trænerpositionen. Naturligvis er man nødt til at forberede sig på forskellige scenarier. Han (Xabi Alonso) fortsætter med at træde på speederen. Jeg har en god fornemmelse af, at han føler sig komfortabel, lyder det fra Bayer Leverkusens sportsdirektør Simon Rolfes.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder