Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Liverpool
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Liverpool mod Aston Villa

Der er en meget spændende kamp på Anfield i denne runde, når Liverpool spiller hjemme mod Aston Villa om vigtige point.

Der er en ny runde på vej i Premier League, og der er nogle ret spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige klubber.

Liverpool skal forsøge at holde fast i førstepladsen i Premier League, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Aston Villa, der også vil hænge på i toppen af tabellen.

Topkamp på Anfield

I sidste runde spillede Liverpool på hjemmebane mod Brighton i Premier League, og selvom gæsterne kom foran, endte det alligevel med, at Liverpool vandt kampen med 2-1, og de er nu uden nederlag i deres seneste seks kampe i ligaen, hvor de har vundet de fem.

Liverpool har hentet otte sejre i deres første ti kampe i Premier League i denne sæson, og de har i alt skrabet 25 point sammen, og det er nok til en foreløbig førsteplads i tabellen, hvor de har to point ned til Manchester City på andenpladsen.

I denne runde venter der Liverpool en svær kamp hjemme på Anfield, hvor de skal spille mod Aston Villa, og her kommer gæsterne med en dårlig oplevelse fra deres seneste kamp, hvor de spillede i London mod Tottenham, og måtte tage hjem uden point med et nederlag på 4-1.

Det var Aston Villas første nederlag i otte kampe i Premier League, og de har fået 18 point ind på kontoen i de første ti runder. Det placerer dem lige under toppen, hvor de er syv point efter Liverpool på førstepladsen, som de skal spille mod i denne runde.

Sidste gang Liverpool og Aston Villa spillede mod hinanden, var tilbage i maj, hvor de spillede 3-3. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to uafgjorte, mens det også er blevet til tre sejre til Liverpool.

Liverpool-træner var glad for anden halvleg

I den seneste runde i Premier League spillede Liverpool på hjemmebane mod Brighton, og det var ikke en af de bedste kampe, de har spillet i denne sæson.

Det var nemlig Brighton, der kom bedst i gang med opgøret, og de kom hurtigt foran i første halvleg, og det resultat fik lov til at stå frem til pausen i kampen.

I anden halvleg gik det dog noget bedre for Liverpool, der kom tilbage i kampen, og vandt med 2-1, så de tog alle tre point. Klubbens manager, Arne Slot, var også godt tilfreds med det, han så i de sidste 45 minutter.

- Fra starten af anden halvleg ændrede kampen sig fuldstændig. Det handlede ikke om taktik uden bolden, det handlede bare om at løbe og blive ved med at løbe. 

- Jeg ventede på en scoring, men den kom ikke, og derfor lavede jeg nogle udskiftninger. Begge (Curtis Jones og Luis Díaz) kom stærkt ind. Så kan man sige, at det var lidt heldigt, at målmanden ikke kunne reagere. Det andet mål var en ‘Mo Salah special’. Det er ikke første eller sidste gang, han scorer fra den position, lyder det fra Slot.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder