Der er lagt op til en meget spændende kamp i Premier League, når Liverpool og Newcastle byder hinanden op til dans.
Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, hvor der er nogle rigtig spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Liverpool skal forsøge at holde deres forspring i toppen af tabellen i Premier League, når de i denne midtuge spiller på hjemmebane på Anfield, hvor Newcastle kommer på besøg hos dem.
I den seneste runde i weekenden var Liverpool på en svær opgave ude mod Manchester City, men det lykkedes alligevel for dem at tage alle tre point med hjem, da de vandt med 2-0, og de er nu ubesejrede i deres seneste 23 ligakampe.
Liverpool har spillet 27 kampe i denne sæson i Premier League, og de har kun tabt en enkelt kamp. Det er blevet til 19 sejre og syv uafgjorte. De ligger lige nu nummer et med 64 point, hvor de har 11 point ned til Arsenal på andenpladsen, der dog har spillet en kamp færre.
I denne runde skal Liverpool spille hjemme på Anfield mod Newcastle, og gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de slog Nottingham Forest med 4-3 på hjemmebane, og den sejr kom på et godt tidspunkt efter to nederlag i træk i ligaen.
Efter 26 kampe har Newcastle vundet de 13, mens det også er blevet til fem uafgjorte og otte nederlag. Det giver dem 44 point, og placerer dem lige nu som nummer fem i tabellen. De har samme antal point som Manchester City, der ligger på den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til UEFA Champions League i den kommende sæson.
Sidste gang Liverpool og Newcastle mødte hinanden, var tilbage i december, hvor de spillede 3-3, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har Liverpool ellers haft et godt tag på Newcastle, da de vandt de fire foregående.
Det var tre meget vigtige point, Liverpool hentede i sidste runde, da det lykkedes dem at tage hjem fra udekampen mod Manchester City med en sejr på 2-0.
I den kamp viste Mohamed Salah, hvor vigtig han er fra Liverpools hold. Han tegnede sig nemlig både for et mål og en assist i opgøret mod de forsvarende engelske mestre.
De sidste fire sæsoner er det Manchester City, der har vundet det engelske mesterskab, men lige nu ser det ud til, at Liverpool cruiser mod mesterskabet, og det er også meget vigtigt, hvis man spørger Salah.
- Det er utroligt. Det er meget svært at spille her. De er et svært hold at slå, og de har en fremragende træner.
- Jeg er glad for, at vi vandt. Det er specielt, især når man spiller om mesterskabet. Forhåbentligt kan vi bevare roen, fordi nogle gange rammer presset os. Vi prøver at vinde enhver kamp. Vi har brug for endnu et mesterskab, lyder det fra den egyptiske stjerne.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.