Luton skal forsøge at spille sig over nedrykningsstregen, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Chelsea i Premier League.
Det tætte program mellem jul og nytår er i gang i Premier League, og der er nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil i tabellen.
En af de kampe spilles lørdag aften i Luton, der spiller på hjemmebane mod Chelsea, og her kan hjemmeholdet faktisk spille sig op over nedrykningsstregen, hvis det bliver til en sejr.
I den seneste runde spillede Luton på udebane mod Sheffield United, og her leverede de et fremragende comeback, da de med en sejr på 3-2 sikrede sig alle tre point i det opgør, og de har nu vundet deres seneste to kampe i træk i ligaen.
De første 18 kampe i ligaen har budt på fire sejre, tre uafgjorte og 11 nederlag til Luton, og det giver dem i alt 15 point, som det ser ud lige nu. De er placeret lige under nedrykningsstregen, hvor de har et enkelt point op til Everton på den rigtige side.
Det betyder, at tre point i den kommende kamp kan spille dem over nedrykningsstregen, og her spiller de på hjemmebane mod Chelsea, der også kommer med en sejr fra deres seneste kamp, hvor de slog Crystal Palace 2-1 på hjemmebane, og det har været en ret svingende periode for Chelsea.
Sæsonen indtil videre har dog været en stor skuffelse for dem, hvor de første 19 kampe har budt på syv sejre, fire uafgjorte og otte nederlag, hvilket giver dem 25 point midt i tabellen, og de er meget langt fra de helt sjove placeringer i ligaen.
Luton og Chelsea har mødt hinanden en enkelt gang i denne sæson, hvor Chelsea spillede hjemme på Stamford Bridge, og her blev det til en sejr på 3-0 til hjemmeholdet, hvor Raheem Sterling tegnede sig for to af målene.
I sommerens transfervindue skiftede Romeo Lavia til Chelsea, men han har siden siddet ude med en skade, så han havde endnu ikke fået sin debut, da Chelsea tidligere på ugen spillede mod Crystal Palace.
I den kamp blev han dog skiftet ind med en halv times tid tilbage af opgøret, men det kan ende med at have været en ret kedelig debut, da han angiveligt blev ramt af en skade igen. Klubbens manager, Mauricio Pochettino, håber dog ikke, det er slemt.
- Jeg er lidt bekymret for Lavia. Han sluttede kampen med nogle problemer. Jeg håber ikke, at det er et stort problem, lyder det fra den bekymrede manager.
Pochettino kunne dog glæde sig over, at hans hold fik tre point med en sejr på 2-1 over Crystal Palace, og i det hårde program i øjeblikket og med tanke på, hvordan det ellers har set ud for hans hold, så er han glad for det.
- Vi kreerede mange chancer. Jeg er virkelig glad for præstationen. Premier League er virkelig hård, og vi skal være konsekvente. Den første halvdel af sæsonen har været virkelig op og ned, og det har været hårdt og svært. Men vi er positive, og vi skal vise, at vi kan konkurrere, slutter Pochettino.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.