Manchester City skal på jagt efter endnu flere point, når de i denne runde skal spille på hjemmebane mod West Ham.
Der er en ny runde på vej i Premier League i den kommende weekend, og der er nogle meget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.
For Manchester City gælder det om at vise, at de er tilbage på sporet, når de i denne runde skal forsøge at hente endnu en sejr på hjemmebane mod West Ham.
Den seneste periode havde været en katastrofe for Manchester City, der kun havde vundet en enkelt af deres seneste ni kampe i Premier League, inden de i den seneste runde tog alle tre point med en sejr på 2-0 ude over Leicester.
De mange skuffende resultater viser også sit ansigt i tabellen, hvor de forsvarende engelske mestre kun har 31 point efter 19 runder, og det rækker lige nu kun til en placering som nummer seks. De har 14 point op til Liverpool på førstepladsen, og topholdet har endda spillet en kamp mindre.
I denne runde skal Manchester City spille på hjemmebane mod West Ham, og gæsterne kommer med noget af en snitter i bagagen, da de i deres seneste kamp tabte med hele 5-0 hjemme mod Liverpool, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste fire kampe i ligaen.
Det har også været lidt skuffende for West Ham i denne sæson, hvor de kun har vundet seks af 19 ligakampe, og de ligger lige nu nummer 13 i tabellen med 23 point. De har otte point ned til nedrykningsstregen, men de vil selvfølgelig meget gerne kigge højere opad i tabellen.
Tilbage i august spillede Manchester City og West Ham det seneste indbyrdes opgør mellem dem, og her blev det til en sejr på 3-1 til Manchester City på udebane. City har på det seneste haft et godt tag på West Ham, da de har vundet de seneste fem kampe mellem de to hold.
Manchester City har de seneste mange år været vant til at vinde en masse kampe og en masse trofæer, men det har haltet lidt for den engelske storklub på det seneste.
I Premier League havde de ramt en periode på ni kampe, hvor det kun var blevet til en enkelt sejr, men de fik dog stoppet blødningen lidt i deres seneste kamp, hvor de vandt med 2-0 ude over Leicester.
Efter den kamp fortalte en af holdets helt store profiler, Kevin De Bruyne, at deres manager Pep Guardiola har været påvirket af de dårlige resultater.
- Selvfølgelig har han været lidt mere nede end normalt, men så stor forskel er der heller ikke, Man kan ikke ændre sig selv efter en dårlig periode. Vi har haft så mange gode øjeblikke, og vi ved, hvordan man vinder kampe. Men i øjeblikket har vi ikke vundet. Det sker.
- Man skal gøre sit arbejde, det er det, vi prøver på, og forhåbentlig bliver det bedre, lyder det fra den belgiske stjerne.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Bournemouth tager i mod Everton
Lørdag får Bournemouth besøg af Everton hjemme på Vitality Stadium.
bet365 News Team
02 Jan 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26