Manchester City skal holde fast i deres Champions League-plads, når de i denne runde skal spille mod Wolverhampton i Premier League.
Der er en ny runde på vej i den engelske Premier League, hvor der er nogle spændende kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for de forskellige hold i tabellen.
Der er meget på spil for Manchester City i Premier League, når de i denne runde skal på jagt efter vigtige point, når de på hjemmebane spiller mod Wolverhampton.
I sidste runde spillede Manchester City på hjemmebane mod Aston Villa, og her hentede de alle tre point, da det blev til en sejr på 2-1, og de er nu ubesejrede i fem ligakampe i træk, hvor fire af dem er vundet.
Generelt har Manchester City haft en skuffende sæson, hvor de lige nu er 21 point efter Liverpool, der i weekenden blev kåret som engelske mestre. City har 61 point på ligaens fjerdeplads, og for dem handler det nu om, at de skal holde fast i top fem, der giver adgang til Champions League, i de sidste fire runder af sæsonen.
I denne runde spiller de på hjemmebane mod Wolverhampton, og gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de slog Leicester på hjemmebane med 3-0, og det var samtidig også deres femte sejr i træk i ligaen.
Efter en skuffende start på sæsonen er Wolverhampton kommet godt efter det, og de ligger lige nu nummer 13 i tabellen med 41 point. Med fire runder tilbage at spille har de 20 point ned til nedrykningsstregen, så det er allerede afgjort, at de får en sæson mere i Premier League.
Sidste gang Manchester City spillede mod Wolverhampton, var tilbage i oktober, hvor City vandt med 2-1 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har Manchester City vundet fire kampe, mens Wolverhampton har hentet en enkelt sejr.
Tilbage i januar skrev Erling Haaland under på en lang kontrakt med Manchester City, så den engelske storklub har papir på ham helt frem til sommeren 2034.
Der har tidligere været rygter om, at den norske angriber kunne være på vej til Real Madrid, og selvom han skrev under på den nye lange kontrakt, så har der stadig været spekulationer om, at han kunne være på vej til den spanske storklub.
Nu tager Haalands agent, Rafaela Pimenta, bladet fra munden, og kommenterer på de rygter, der kæder angriberen sammen med Real Madrid, og det lyder til, at de er svære at undgå.
- Tror du nogensinde, at Erling kan undgå, selv med den lange kontrakt med City, fra at blive rygtet til Real Madrid? Det er altid Haaland og Real Madrid i medierne. Folk kan lide at snakke en masse, og der vil altid være rygter. Jeg har ingen kommentarer og forholder mig ikke til det.
- En frikøbsklausul? Jeg kommenterer ikke på kontrakter. Erling har alt frihed, fordi når du gør det godt, gør du, hvad du vil, så har du en god aftale, og så har du frihed, lyder det fra agenten.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.