Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Manchester City
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Manchester City møder Everton

Manchester City trænger til at komme tilbage på sporet igen i Premier League, når de spiller hjemme mod Everton i denne runde.

Der er fuldt program i Premier League her mellem jul og nytår, og der er nogle eget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.

De engelske mestre fra Manchester City er inde i en rigtig dårlig periode, som de skal forsøge at komme ud af, når de spiller på hjemmebane mod Everton i denne runde.

City er ved at være i problemer

I sidste runde spillede Manchester City på udebane mod Aston Villa, og her måtte gæsterne tage hjem uden point, da de rendte ind i et nederlag på 2-1, og City har nu kun vundet en enkelt af deres seneste otte kampe i Premier League.

De forsvarende engelske mestre har ramt en rigtig skidt periode, og de ligger lige nu kun nummer syv i tabellen med 27 point efter 17 kampe. Det er 12 point mindre end Liverpool på førstepladsen, og topholdet har endda kun spillet 16 kampe.

I denne runde skal City spille på hjemmebane mod Everton, og gæsterne kommer til kampen med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 på hjemmebane mod Chelsea, og de er nu uden nederlag i deres seneste tre ligakampe, hvor de har spillet to uafgjort og vundet en.

Everton har dog kun vundet tre ligakampe i sæsonen, og med 16 point er de placerer som nummer 15 i tabellen. De har lige nu fire point ned til holdene under nedrykningsstregen, men de har dog spillet en kamp mindre i forhold til dem, der ligger dernede.

Sidste gang Manchester City og Everton mødte hinanden, var tilbage i februar, og her vandt City med 2-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem holdene, er det blevet til fire sejre til Manchester City, mens en enkelt kamp også er endt uafgjort.

Haaland har stor tro på Guardiola

Manchester City er forsvarende engelske mestre, men det kører slet ikke for dem i øjeblikket, hvor de er inde i en periode, de slet ikke er vant til i den engelske storklub.

I weekenden spillede de på udebane mod Aston Villa, og her tabte Manchester City med 2-1, hvilket var deres nederlag nummer ni i de sidste 12 kampe, de har spillet i alle turneringer.

Det er en helt ny virkelighed, der lige nu indfinder sig hos Manchester City, men klubbens norske stjerneangriber, Erling Haaland, er ikke i tvivl om, at Pep Guardiola stadig er den rette manager til at få det hele vendt.

- Pep har vundet Premier League seks gange på syv år. Det kommer vi aldrig til at glemme. Han kommer til at finde løsningerne - det har han gjort hvert år med undtagelse af i 2020. Vi tror fortsat på Pep, og vi er nødt til at arbejde hårdere end aldrig før, lyder det fra Haaland.

Som det ser ud lige nu, får Manchester City meget svært ved at genvinde det engelske mesterskab. De er 12 point efter Liverpool, og det kan potentielt blive 15, da Liverpool har spillet en kamp mindre.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder