Det er top mod bund i Premier League i denne runde, når Manchester City på hjemmebane tager imod Burnley onsdag aften.
Der blev spillet FA Cup i England i weekenden, og derfor var der ingen kampe i Premier League, men her i midtugen skal der afvikles en fuld runde i den bedste engelske række.
Det er to hold, der har brug for point i hver sin ende af tabellen, når Manchester City her i denne runde spiller på hjemmebane mod Burnley.
I sidste runde spillede Manchester City på udebane mod Newcastle, og her kunne gæsterne tage alle tre point med hjem, da de vandt kampen med 3-2, og det var deres tredje sejr i træk i ligaen, hvor de nu har en stime på fem kampe i træk uden nederlag.
Efter de første 20 kampe i Premier League har Manchester City vundet de 13, mens det er blevet til fire uafgjorte og tre nederlag, og det giver dem 43 point. Det rækker til en placering som nummer to i ligaen, hvor de er fem point efter Liverpool på førstepladsen. City har dog en kamp i hånden i forhold til Liverpool.
De skal forsøge at holde snor i Liverpool, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Burnley, og gæsterne spillede senest hjemme mod Luton, hvor de fik et enkelt point, da kampen sluttede 1-1, og det var deres første point i tre ligakampe.
Det er blevet til tre sejre for Burnley i de første 21 kampe i sæsonen, hvor de også har spillet tre uafgjorte, og de har tabt 15. Det giver dem 12 point, og det placerer dem under nedrykningsstregen i Premier League, hvor de har brug for nogle bedre resultater for at kunne skimte den rigtige side af stregen.
Sidste gang Manchester City og Burnley mødte hinanden, vandt Manchester City kampen med 3-0, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har City vundet dem alle md en samlet målscore på 15-0.
De engelske mestre fra Manchester City har ikke været voldsomt aktive på transfermarkedet her i januar, men de har dog været ude og handle med henblik på fremtiden.
Det argentinske midtbanetalent, Claudio Echeverri, har vært en ombejlet herre, og har været sat i forbindelse med flere af de store europæiske klubber, men nu har han altså fået sin fremtid på plads.
Manchester City har nemlig købt ham i den argentinske klub, River Plate, som de har betalt i omegnen af 200 mio. kroner for, men han tager dog først turen til den engelske storklub om et år.
Tidligere i denne måned fyldte Echeverri 18 år, og lige nu er det blevet til seks førsteholdskampe for River Plate, men han kan dog nå endnu flere det kommende år, inden hans fuldfører skiftet til Manchester City.
På det argentinske U17-landshold har Echeverri spillet 23 kampe, og her er det blevet til 13 scoringer fra ham. Han har skrevet under på en kontrakt med Manchester City, der gælder frem til sommeren 2028.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.