Manchester United har ingen interesse i at hente den franske stjerne, Kylian Mbappe, der slet ikke er på tale i den engelske klub.
Alverdens store klubber har været meldt interesseret i den franske angriber, Kylian Mbappe, der stadig ikke har meldt noget officielt ud om, hvor han spiller i den kommende sæson.
Det bliver dog helt sikkert ikke Manchester United, for den engelske klub har ingen interesse overhovedet i at hente spilleren til klubben, selvom muligheden kunne være god her til sommer.
Kylian Mbappe har kontraktudløb hos PSG efter denne sæson, og som det ser ud lige nu, så er der ikke noget, der tyder på, at han kommer til at forlænge den aftale, da flere medier allerede har skrevet, at han har meddelt sin afgang i den franske klub.
Han har i flere år været kædet sammen med den spanske storklub Real Madrid, og nu ser det også ud til, at det skifte kommer til at ske, og at de henter ham på en fri transfer, når denne sæson er spillet færdig.
Der mangler dog stadig en officiel udmelding om hans fremtid, og indtil den kommer, kan der fortsat blive spekuleret, og der er da også andre store klubber, der har været sat i forbindelse med den franske stjerne, og flere af dem er fra Premier League.
Det står dog i hvert fald helt klart, at Mbappe ikke kommer til at skifte til Manchester United, hvis han skal finde en ny klub efter denne sæson. Den engelske klub er simpelthen bare ikke interesseret i at hente ham, lyder det fra Sir Jim Ratcliffe.
- Jeg vil hellere finde den næste Mbappé i stedet for at spendere en formue på at købe succes. Det er ikke særlig klogt at købe Mbappé. Det kan enhver regne ud, fortæller den britiske forretningsmand, der står for det sportslige hos Manchester United.
Ratcliffe har for nyligt købt sig ind i den engelske storklub, hvor han for et meget stort beløb er kommet til at sidde på mere end 25% af aktierne, og det er ham, der står for det sportslige i klubben.
Han har samtidig også løftet sløret lidt for, hvordan klubbens transferstrategi kommer til at se ud i fremtiden, og her kommer de til at gøre tingene lidt anderledes, end de har gjort tidligere.
- Løsningen er ikke at bruge en masse penge på et par gode spillere. Det har de (Manchester United) gjort, hvis man ser på det seneste 10 år. Det første, vi skal gøre, er at få de rigtige folk på de rigtige poster til at lede og organisere klubben.
- Vi skal sikre os, at vi får rekrutteret rigtigt, for det er en vigtig del af at drive en fodboldklub, at man får styr på rekrutteringen i forhold til at finde nye spillere, lyder det fra Ratcliffe.
Siden Ratcliffe kom til i Manchester United, har de hentet Omar Berrada fra Manchester City ind som ny direktør i klubben, og alt tyder også på, at Dan Ashworth fra Newcastle kommer ind som ny sportsdirektør i Manchester United.