Manchester United har behov for at få en sejr i land, når de i denne runde spiller på Old Trafford mod Ipswich.
Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, hvor der er nogle rigtig spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Der er lagt op til en vigtig kamp for begge hold, når Manchester United i denne runde skal spille hjemme på Old Trafford mod Ipswich, der ligger under nedrykningsstregen.
I sidste runde spillede Manchester United på udebane mod Everton, og selvom de var bagud med 2-0, endte de med at tage et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 2-2, og det var deres tredje kamp i træk i Premier League uden sejr.
Denne sæson har været en stor skuffelse for Manchester United indtil videre, hvor de efter 26 runder kun har hentet otte sejre, seks uafgjorte og 12 nederlag. De 30 point de har skrabet sammen, placerer dem som nummer 15 i tabellen, hvor de har rigtig lang vej op til de sjove placeringer i tabellen.
I denne runde skal Manchester United spille hjemme på Old Trafford, hvor modstanderen er Ipswich, og gæsterne kommer til kampen uden point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de tabte 4-1 på hjemmebane mod Tottenham, og det var deres 7. kamp på stribe uden sejr i ligaen.
Ipswich rykkede op i Premier League forud for denne sæson, og de har haft det lidt svært i den bedste engelske række, hvor de har vundet tre kampe i 26 runder, ligesom det er blevet til otte uafgjorte og 15 nederlag. Med 17 point ligger de nummer 18, hvor de har fem point op over stregen.
Tilbage i november spillede Ipswich og Manchester United senest mod hinanden, og den kamp sluttede med 1-1. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til sejr til Manchester United i de andre fire.
Gennem hele sæsonen har Manchester United været skuffende, og tilbage i november valgte de at fyre Erik Ten Hag i håbet om, at det kunne blive bedre for dem.
Ruben Amorim blev ansat som klubbens nye manager, men det er heller ikke gået bedre under ham, hvor resultaterne fortsætter med at svigte for Manchester United, der ligger helt nede som nummer 15 i tabellen i Premier League.
I weekendens runde måtte United nøjes med et enkelt point, da de spillede 2-2 på udebane mod Everton, og efter den kamp lagde Amorim heller ikke skjul på, at han bare gerne vil have sæsonen overstået nu.
- Jeg ved ikke, hvad problemet er. Hvis jeg vidste det, ville jeg fikse det. Lige nu skal vi bare fokusere på at tage det dag for dag. Vi skal bare have overstået denne sæson, så vi igen kan se fremad.
- Men jeg vil ikke kun fremhæve det negative i dag. I dag var vi tæt på at vinde kampen i anden halvleg, lyder det fra den portugisiske manager.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Chelsea mod Southampton
Chelsea skal forsøge at komme tilbage på sporet i Premier League her i midtugen, hvor de spiller mod Southampton på hjemmebane.
bet365 News Team
24 Feb 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26