Der er lagt op til et spændende opgør på Old Trafford denne weekend, hvor Manchester United spiller på hjemmebane mod Brentford.
Der er spillet syv runder i Premier League, og her i weekenden skal runde 8 spilles, hvor der er flere forskellige spændende kampe på programmet i løbet af runden.
Et af de spændende opgør i runden bliver spillet på Old Trafford, hvor Manchester United tager imod Brentford i en kamp mellem to klubber, der ikke er kommet alt for godt i gang med sæsonen.
Den nye sæson er syv runder gammel, og for Manchester Uniteds vedkommende har de hentet ni point i de syv kampe, hvor de kun har scoret syv mål, og det rækker til en placering midt i tabellen lige nu.
I den seneste kamp spillede United hjemme på Old Trafford, hvor Crystal Palace var på besøg, og her blev det til en stor skuffelse for dem, da gæsterne vandt 1-0 på det mål, den danske forsvarsspiller, Joachim Andersen, scorede for Crystal Palace.
Nu skal United så igen ud i en hjemmekamp, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Brentford, der heller ikke har fået den bedste start på sæsonen. De spillede på udebane mod Nottingham Forest i deres seneste kamp, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1.
Brentford har kun hentet en enkelt sejr i de første syv runder, hvor de dog har spillet fire uafgjorte, og så har de tabt to. Det betyder, at de i alt har syv point, og den start kan de ikke være helt tilfredse med i klubben.
Sidste gang Manchester United og Brentford spillede mod hinanden, endte det med en sejr på 1-0 til Manchester United. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har United vundet tre gange, mens Brentford har vundet en enkelt kamp, og de har spillet uafgjort én gang.
I Manchester United seneste kamp i Premier League spillede de på hjemmebane mod Crystal Palace, og her var den danske angriber, Rasmus Højlund, med fra start for dem.
Han kom dog ikke frem til meget i opgøret, og det gjorde holdets andre offensive spillere heller ikke. Derfor endte det med, at de tabte kampen med 1-0 hjemme på eget græs, og det var noget af en skuffelse for dem.
Klubbens hollandske manager, Erik ten Hag, lægger da heller ikke skjul på, at der manglede noget kvalitet i den offensive del af spillet i kampen mos Crystal Palace, og det skal der gøres noget ved.
- Jeg synes, at vi kom i nogle gode positioner, hvorefter vi tog dårlige beslutninger. Vi kom i gode positioner, hvor vi havde flere frie spillere.
- Men kvaliteten var bare ikke god nok i den facet af spillet. Selvfølgelig er det frustrerende. Vi var tæt på mange gange, men vi var ikke skarpe og kliniske. Det hele handler om beslutningstagning. Men vi kan ikke ændre på resultatet nu. Man lærer altid noget i de her kampe, lyder det fra manageren.