Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Newcastle
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Newcastle og Liverpool mødes

Der er lagt op til en meget spændende kamp i Newcastle, hvor Liverpool kommer på besøg i deres jagt på flere point.

Der er fuld runde på programmet i Premier League her i midtugen, og der er nogle ret spændende kampe på programmet, hvor holdene skal ud og slås om vigtige point.

Liverpool skal forsøge at holde deres fremragende stime kørende i Premier League, når de i denne runde skal på besøg hos Newcastle i deres jagt på endnu flere point.

Kan Newcastle drille Liverpool?

I sidste runde spillede Newcastle på udebane mod Crystal Palace, og her fik de kun et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og den seneste periode har været ret blandet resultatmæssigt for Newcastle.

Efter de første 13 runder i Premier League har Newcastle hentet fem sejre, fire uafgjorte og fire nederlag. Det har kastet 19 point af sig, og det rækker lige nu til en placering som nummer 11 i tabellen. De har fire point op til fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League.

I denne runde kommer Newcastle på lidt af en prøvelse, når de på hjemmebane skal spille mod Liverpool. Gæsterne kommer til den kamp med en masse selvtillid i bagagen, da de i weekenden vandt med 2-0 på hjemmebane mod Manchester City, og de er nu ubesejrede i ni ligakampe i træk, hvor de har vundet de otte.

Den flotte stime har hjulpet Liverpool i toppen af tabellen, hvor de efter 13 runder har 11 sejre, en uafgjort og et nederlag. Det giver dem i alt 34 point, og de er meget suveræne på førstepladsen. De har hele ni point ned til Arsenal og Chelsea, der er deres nærmeste forfølgere.

Sidste gang Newcastle og Liverpool spillede mod hinanden, var tilbage i januar, og her vandt Liverpool med 4-2 på hjemmebane. Liverpool har generelt haft et godt tag på Newcastle, for hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til fem sejre til Liverpool.

Arne Slot holder benene på jorden

Sidste uge var en af de gode for Liverpool, der i midtugen vandt 2-0 over Real Madrid i UEFA Champions League, og i weekenden slog de Manchester City med 2-0 i Premier League.

De tre point mod City betyder, at Liverpool nu har et stort forspring i toppen af Premier League, men holdets hollandske manager Arne Slot forsøger at holde benene på jorden.

- Det har været en god uge, men vi skal ikke lade os rive med. Det er en god position at være i, men alle ved, at City og Arsenal kan vinde resten af kampene i sæsonen. Det samme med Chelsea. Der er så mange gode hold, siger Slot.

Manageren lægger dog ikke skjul på, at han var meget tilfreds med weekendens sejr over Manchester City, fordi det var en besværlig modstander, hans hold var oppe imod.

- Man skal være bange, når man møder Manchester City, fordi de har enorm kvalitet. Jeg kunne virkelig godt lide, at vi vandt på hurtige omstillinger, lyder det til slut fra Slot.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder