Der er lagt op til noget af en kamp på St. James Park i denne weekend, hvor Manchester City besøger Newcastle.
Der venter en ny runde i Premier League i den kommende weekend, og på papiret ser det ud til, at der er nogle rigtig interessante kampe i vente i den bedste engelske række.
En af de kampe der nok kommer til at få mest fokus i denne runde, den bliver spillet lørdag aften, hvor Newcastle tager imod de forsvarende engelske mestre fra Manchester City.
I den seneste runde i Premier League spillede Newcastle på udebane mod Liverpool, og her måtte de tage hjem uden point, da det blev til et nederlag på 4-2, og de har nu tabt tre kampe i træk i ligaen og fire i deres seneste fem kampe.
Den seneste dårlige periode har også betydet noget for Newcastle i tabellen i Premier League, hvor de med 29 point i 20 kampe er raslet ned på en 9. plads, hvor de nu har hele 16 point op til Liverpool, der ligger nummer et.
De skal forsøge at komme tilbage på sporet i denne runde, men der venter dem en meget svær opgave, når de på hjemmebane tager imod Manchester City, der i deres seneste ligakamp vandt 2-0 over Sheffield United, og de har nu vundet tre af deres seneste fire kampe i ligaen.
Manchester City er forsvarende engelske mestre, og i denne sæson har de hentet 40 point efter deres første 19 kampe, hvilket placerer dem som nummer tre. De har fem point op til Liverpool, der ligger nummer et, men City har dog også spillet en kamp færre.
Da Newcastle og Manchester City mødte hinanden senest, blev det til en sejr på 1-0 til Newcastle, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det også blevet til tre sejre til Manchester City og en enkelt uafgjort.
Den belgiske stjerne, Kevin De Bruyne, har siddet ude med en skade i længere tid for Manchester City, men i sidste weekend var han med i truppen igen, da de spillede mod Huddersfield i FA Cuppen.
De Bruyne kom ind i kampen, og gjorde comeback til stor glæde for klubbens manager, Pep Guardiola, men den spanske manager slår dog også fast, at han vil passe på ham i den kommende tid.
- Vi er utroligt glade for at have ham tilbage, fordi Kevin hjælper os med at vinde kampe. Det er så vigtigt at have ham tilbage efter en lang skade.
- Han vil hjælpe os med sit talent, men jeg vil ikke lægge alt presset på Kevins skuldre, for det er ikke fair over for ham. Selvfølgelig har han en særlig evne og kvalitet til at gøre noget, som er svært at finde.
- Kevin er exceptionel. Han er unik. Vi er virkelig glade for, at han er tilbage efter mere end tre måneder med skade. Han havde en rigtig god assist til Jeremy Doku-målet, lyder det fra Guardiola.
Inden sit comeback i FA Cuppen havde De Bruyne ikke været i kamp for Manchester City siden august.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.