Der er vigtige point på spil i Premier League, når Nottingham Forest spiller på hjemmebane mod Bournemouth i denne runde.
Der er en ny runde på programmet i Premier League denne weekend, og der er nogle ganske interessante kampe i vente, hvor der er vigtige point på spil for holdene.
I bunden af ligaen er der lagt op til en dramatisk affære, når Nottingham Forest på hjemmebane tager imod Bournemouth, og begge hold er på jagt efter tre meget vigtige point.
I sidste runde spillede Nottingham Forest på hjemmebane mod Tottenham, og her måtte hjemmeholdet gå fra banen uden point, da det blev til et nederlag på 2-0, og de er nu inde i en periode på seks ligakampe i træk uden sejr, hvor de har vundet de fem.
Efter 17 kampe i sæsonen har Nottingham Forest hentet 14 point efter tre sejre, fem uafgjorte og ni nederlag, og det placerer dem lige over nedrykningsstregen i tabellen, hvor de har fem point ned til holdene på den forkerte side af stregen.
De skal derfor tilbage på sporet, og det skal de forsøge på i denne runde, hvor de på hjemmebane spiller mod Bournemouth, der senest fik udsat deres kamp mod Luton i ligaen, og inden da var de oppe på fem kampe i træk uden nederlag, hvor de vandt de fire af dem.
Bournemouth havde en skidt start på sæsonen, men den seneste stime har dog hjulpet dem lidt, således at de nu er oppe og ligge nummer 14 i ligaen med 19 point for 16 kampe, og de har ti point ned til Luton, der ligger under nedrykningsstregen.
Sidste gang Nottingham Forest og Bournemouth spillede mod hinanden, sluttede det med 1-1 og et enkelt point til hver, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to uafgjorte og tre sejre til Bournemouth i de opgør.
Tidligere i denne uge meldte Nottingham Forest ud, at Steve Cooper var færdig som manager i den engelske klub, efter der var begyndt at florere en del rygter om det samme.
Nottingham Forest havde også erstatningen for Cooper klar med det samme, da de præsenterede Nuno Espirito Santo som ny manager i klubben, og han har fået en aftale for de kommende to og et halvt år, frem til sommeren 2026.
Santo har været ledig på markedet siden november, hvor han blev fyret i Saudi-Arabien, hvor han stod i spidsen for Al-Ittihad, og han har tidligere også været træner for klubber som Valencia, Wolverhampton og Tottenham.
Der er ét enkelt mål for Santo i resten af denne sæson, og det er, at han skal redde Nottingham Forest i Premier League. De skal overleve i den bedste engelske række, det er alt, hvad det handler om i resten af denne sæson.
Nottingham Forest rykkede op i Premier League i sommeren 2022 med Cooper ved roret, og det lykkedes for ham at overleve den første sæson i den bedste engelske række, hvor de sluttede som nummer 16 i ligaen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.