Sæsonen i Premier League er overstået, og her vil vi kigge lidt nærmere på, hvordan det gik for Chelsea i denne sæson.
Det har været en sæson i Premier League med flere overraskelser, og andre hold end man har været vant til at se, har både blandet sig i toppen og i bunden af tabellen.
For Chelseas vedkommende har denne sæson været en kæmpe stor skuffelse, hvor de på ingen måder levede op til de forventninger, der var til dem inden sæsonen.
Inden denne sæson var der store forventninger til Chelsea, der også selv regnede med, at de skulle spille med om det engelske mesterskab, men sådan endte det på ingen måde med at gå for dem.
Efter en dårlig start på sæsonen blev tyske Thomas Tuchel fyret som klubbens manager, og han blev erstattet af Graham Potter, der havde haft fin succes i Brighton, men han endte heller ikke med at få stor succes i den blå del af London.
Potter fik ikke vendt skuden i Chelsea, og resultaterne blev heller ikke bedre, efter han overtog, så Chelsea valgte at lave deres anden trænerfyring i sæsonen, da de også afskedigede Potter, og de erstattede ham med Frank Lampard, der tidligere havde stået i spidsen for holdet, og han blev hentet ind som en midlertidig løsning i resten af sæsonen.
I januars transfervindue brugte Chelsea rigtig mange penge på nye spillere, men det blev det heller ikke meget bedre af. I de 38 ligakampe de spillede blev det kun til 11 sejre. Det blev ligeledes også til 11 uafgjorte og hele 16 nederlag for Chelsea i sæsonen.
I en rigtig skuffende sæson måtte Chelsea nøjes med 12. pladsen i Premier League, hvor de kun havde ti point ned til Leicester, der sluttede under stregen, mens der samtidig var hele 45 point op til Manchester City, der blev mestre.
Det står allerede nu klart, at det bliver Mauricio Pochettino, der skal stå i spidsen for Chelsea fra den kommende sæson. Den argentinske træner, har tidligere stået i spidsen for bl.a. Tottenham, PSG og Southampton.
Lampard, som stod i spidsen for Chelsea i slutningen af sidste sæson, er glad for, at det lige netop er Pochettino, der skal tage over i den engelske klub, men han advarer ham dog også om, at der er rigtig meget arbejde, der skal gøres hos Chelsea.
- Jeg er stor fan af Pochettino som træner. Jeg synes, han er en virkelig god træner, men det handler ikke om, hvilket individ det er, men om at få en træner på det rette niveau.
- Pochettinos historik fortæller, at han arbejder for klubber på dette niveau, og når han arbejder med spillerne, skaber han en solid identitet som hold. De ting sker ikke altid over natten, så vi er nødt til at passe lidt på med forventningerne. Der er en masse arbejde, der skal gøres. Det er min vurdering efter seks uger. Den kollektive standard er faldet, lyder det til slut fra Lampard.
Frank Lampard har tidligere været manager for Chelsea, ligesom han også tilbragte mange af hans aktive sæsoner som spiller i den engelske klub.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies