Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
premier league
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Sådan gik det for Crystal Palace

Crystal Palace havde en godkendt sæson i Premier League, hvor de sluttede midt i tabellen et godt stykke væk fra nedrykning.

Det var en ganske spændende sæson i Premier League, hvor der både i toppen af ligaen og i bunden af tabellen var spænding lige til den sidste spillerunde.

For Crystal Palaces vedkommende var der ikke så meget at spille om, da de havde et godt hul ned til nedrykningsstregen, og samtidig heller ikke var tæt på de helt sjove pladser.

Endnu en sæson i midten

Crystal Palace er efterhånden ved at være kendt som et af de faste midterhold i Premier League, og sådan endte det også med at gå for dem i denne sæson, hvor de sluttede som nummer 11.

De lå ellers, og rodede lidt rundt i bunden af tabellen midt i sæsonen, men så skiftede de ud på trænerposten, hvor de hentede den rutinerede Roy Hodgson, der tidligere har stået i spidsen for klubben, og så fik han lidt mere styr på tingene.

De 38 kampe i ligaen kastede 45 point af sig, og det var altså nok til en plads i midten af tabellen, hvor de endte med at have hele 11 point ned til nedrykningsstregen, men der var dog også en del point op til de rigtig sjove pladser.

Holdets offensiv var bestemt ikke prangende i denne sæson, hvor det blev til 40 scoringer i de 38 kampe, men til gengæld kan de ikke være helt tilfredse med defensiven, hvor de lukkede 49 mål ind, hvilket der var mange andre hold, der gjorde dårligere end dem.

Crystal Palaces topscorer i Premier League blev Eberechi Eze, der scorede ti mål i ligaen, mens Wilfried Zaha scorede syv. Til sammen tegnede de to sig altså for 17 af de 40 mål, Crystal Palace scorede i Premier League i denne sæson.

Rutinerede spillere fortsætter i Crystal Palace

Både Nathaniel Clyn og James Tomkins stod til at have kontraktudløb hos Crystal Palace denne sommer, men der er ingen af dem, der ender med at forlader klubben nu, da begge spillere har forlænget deres kontrakt.

Begge spillere har skrevet under på en forlængelse med et år, så de spiller for klubben i den kommende sæson også, og de glæder sig begge over, at de fortsat skal være en del af Crystal Palace i den kommende sæson.

- Jeg er meget glad. Det er klubben, jeg startede i, og en klub, som jeg elsker, og jeg ser frem til endnu et år i Crystal Palace, lyder det fra Clyne.

Tomkins er også rigtig glad for at forlænge kontrakten med Crystal Palace, hvor han håber på, at han kan komme til at lære lidt til de unge spillere.

- Det var en nem beslutning at blive et år mere. Det er en fornøjelse at være her, og forhåbentlig kan jeg give lidt ud af min erfaring næste år til de yngre drenge, lyder det fra Tomkins.

Clyne har spillet flest kampe for Crystal Palace af de to, da han har tegnet sig for 196 kampe, mens Tomkins indtil videre står noteret for 131 kampe for klubben.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder