Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
premier league
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Sådan gik det for Everton

Everton var gennem en hård sæson i Premier League, hvor de i sidste ende fik reddet sig fri af nedrykning.

Der var spænding i denne sæson i Premier League, hvor det var tæt både i toppen og i bunden, inden sæsonen fandt sin afgørelse efter de 38 runder, der skulle spilles.

For Evertons vedkommende blev det lidt af en neglebider til det sidste, hvor de dog formåede at få reddet sig fri af nedrykning, så de også er i Premier League i den kommende sæson.

En sæson omkring nedrykningsstregen

I sidste sæson var Everton indblandet i bundstriden i Premier League, og selvom de nok havde håbet på, at det ville være anderledes i denne sæson, så gik det overhovedet ikke sådan.

Faktisk var denne sæson næsten værre for dem, og gennem hele sæsonen har de ligget og kæmpet for at være på den rigtige side af nedrykningsstregen. De har også brugt en del runder under nedrykningsstregen i løbet af sæsonen.

Især har deres offensiv på ingen måde været skræmmende i denne sæson, hvor de kun fik scoret 34 mål i de 38 kampe, de spillede i ligaen, og det var faktisk kun Wolverhampton, der scorede færre mål end Everton i denne sæson.

Det var rigtig tæt i bunden i slutningen af sæsonen, og man skulle da også helt hen til den sidste spillerunde, før det blev afgjort, hvem der skulle følge Southampton ned i Championship, og Everton fik da også kun reddet sig i den bedste engelske række, fordi de vandt 1-0 over Bournemouth i den sidste ligakamp.

Everton havde til sidst to point ned til Leicester, der sluttede under nedrykningsstregen, og dermed rykker ud af Premier League sammen med Leeds og Southampton, men der er ingen tvivl om, at det har været en rigtig hård sæson for Everton, der er meget lykkelige over deres overlevelse.

Dyche er meget glad for overlevelsen

Det så rigtig skidt ud for Everton på et tidspunkt, hvor de var nødt til at skifte ud på trænerposten. I vinter lå de under stregen som nummer 19, og her valgte man at sætte Sean Dyche ind som ny manager.

Der var kun én målsætning for den nye manager i klubben, og det var, at de skulle overleve i Premier League. Det var det eneste, det handlede om. Derfor betyder det da også rigtig meget for Dyche, at missionen lykkedes, og at de beholder deres status som Premier League-hold.

- Jeg kom her som manden, der skulle klare arbejdet. Jeg vidste, at der var en tung risiko, men jeg er glad for, at vi fik det gjort. Vi har fundet måder at vinde kampe på og få point, så det er en god base at bygge på, men der er brug for at blive bygget, siger Dyche.

Det er mere end 70 år siden, Everton har været rykket ud af den bedste engelske række, og derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at det betyder rigtig meget for klubben, at de stadig spiller i Premier League nu.

- Det er et forfærdeligt spil for alle involveret i Everton, men det er fantastisk, når du klarer den og får arbejdet gjort, lyder det til slut fra Dyche.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder