Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
premier league
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Sådan gik det for Newcastle

Sæsonen i Premier League er overstået, og her vil vi kigge lidt nærmere på, hvordan det gik for Newcastle i denne sæson.

Det har været en sæson i Premier League med flere overraskelser, og andre hold end man har været vant til at se, har både blandet sig i toppen og i bunden af tabellen.

Newcastle endte med at tage den sidste plads i top fire i Premier League, og de vil være rigtig glade for deres resultater i denne sæson.

Newcastle har kvalificeret sig til Champions League

I sidste sæson blev Newcastle overtaget af nye ejere, der har givet dem nogle helt nye muligheder, og det har de allerede høstet frugterne af i denne sæson, har man kunne se i Premier League.

De er ikke gået helt amok, og kastet om sig med penge, men de har dog brugt nogle store beløb på nye spillere, men det er også tydeligt at se, at de har brugt pengene klogt.

Newcastle har været rigtig svære at slå i denne sæson, hvor de med fem nederlag er det hold, sammen med Manchester City, der har tabt færrest kampe i denne sæson. Til gengæld har de også spillet 14 kampe uafgjort, og det er også kun Brentford, der har spillet lige så mange kampe uafgjort som Newcastle i denne sæson.

De har godt nok ikke for alvor været med i kampen om det engelske mesterskab, men Newcastle har hele tiden holdt sig inde i kampen om top fire, og det lykkedes altså også for dem at holde fast i den, da de sluttede som nummer fire med fire point ned til Liverpool på femtepladsen.

Den store profil hos Newcastle i denne sæson har været Callum Wilson, der har præsteret på et rigtig højt niveau. Han tegnede sig for 18 scoringer, som sikrede ham femtepladsen på topscorerlisten, og udover det lavede han også fem assists i sæsonen.

Howe er klar til Champions League

I sidste sæson blev Eddie Howe hentet ind som ny manager i Newcastle, hvor de havde store problemer i Premier League, men han fik dem reddet fri af nedrykning, og hans flotte arbejde har han ført med over i denne sæson.

Newcastle havde sikret deres plads i top fire inden den sidste spillerunde i sæsonen, hvor de spillede mod Chelsea, og hentede et enkelt point, da kampen sluttede 1-1.

Nu er spillerne gået på sommerferie, og når de vender tilbage, så venter der altså kampe på et højt niveau, når de skal med i Champions League, og det glæder Howe sig til.

- Når du opnår Champions League, er det alles arbejde. Et ægte sammenhold har været enormt vigtigt. Vi kommer til at klø på igen og tager udfordringen op efter en lille pause.

- Den udebanestøtte, vi har haft i år, har været utrolig. Der er blevet gjort meget på St James' Park, men det antal, vi har haft med os, hvor end vi var, har været fænomenalt, lyder det fra manageren.

Det er 20 år siden, Newcastle sidst har været med i Champions League, da de tilbage i 2002/2003 var med i turneringen, og dengang gik de videre fra den første del af gruppespillet.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder