Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Manchester City
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Southampton mod Manchester City

Det er bund mod top i Premier League, når Southampton og Manchester City tørner sammen i en interessant kamp i denne runde.

Der er endnu en ny runde på vej i Premier League, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold, nu hvor sæsonen nærmer sig sin afslutning.

Southampton har ikke mere at spille for i denne sæson, mens Manchester City stadig skal bruge flere point for at sikre sig en plads i UEFA Champions League i den kommende sæson.

Manchester City er på jagt

I sidste runde spillede Southampton på udebane mod Leicester i Premier League, og her måtte gæsterne tage hjem med et nederlag på 2-0, og de er nu oppe på 11 kampe i træk uden sejr i ligaen, hvor de har tabt de seneste ni.

Southampton har haft en meget skuffende sæson, hvor det kun er blevet til to sejre i 35 kampe i Premier League, og med kun 11 point er de placeret på sidstepladsen, hvor det i noget tid har stået klart, at de rykker ned i den næstbedste række.

I denne runde skal Southampton spille på hjemmebane mod Manchester City, og gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de vandt 1-0 hjemme mod Wolverhampton, og de er nu uden nederlag i deres seneste seks ligakampe, hvor det er blevet til fem sejre.

Manchester City har ikke for alvor været i nærheden af det engelske mesterskab i denne sæson, men de ligger lige nu nummer tre med tre runder tilbage, og det vigtigste for dem er, at de skal holde sig inde i top fem, så de kommer med i UEFA Champions League i den kommende sæson.

Sidste gang Southampton og Manchester City mødte hinanden, var tilbage i oktober, hvor Manchester City vandt med 1-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på holdenes fem seneste indbyrdes møder, så er det blevet til fire sejre til City, mens Southampton har vundet en enkelt kamp.

De Bruyne kan stadig være med på højt niveau

I mange sæsoner efterhånden har Kevin De Bruyne været en stor profil for Manchester City, men når denne sæson er spillet færdig, er det slut for ham.

Den belgiske stjerne har nemlig kontraktudløb, og det er blevet meldt ud, at den engelske storklub ikke kommer til at forlænge aftalen med De Bruyne, og det det er dem, der har truffet beslutningen om det.

De Bruyne ved endnu ikke selv, hvad der skal ske i den kommende sæson, men han synes stadig selv, at han kan spille med på det høje niveau i Premier League.

- Lige nu prøver jeg bare at spille så god fodbold, som jeg kan. Jeg ved, at jeg kun har én hjemmekamp tilbage på Etihad nu, men jeg forsøger bare at passe mit arbejde. Og det gjorde jeg i dag, sagde De Bruyne efter den seneste kamp.

- Mange holdkammerater har sagt, at det er trist, at jeg skal væk, men sådan er livet nogle gange. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer endnu, men jeg ved, at jeg stadig kan spille med på det her niveau, slutter han.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder