Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Liverpool
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Storkamp på Anfield i midtugen

Der er lagt op til en interessant kamp på Anfield, når Liverpool og Chelsea tørner sammen i denne runde af Premier League.

Der blev spillet FA Cup i England i weekenden, og derfor var der ingen kampe i Premier League, men her i midtugen skal der afvikles en fuld runde i den bedste engelske række.

Der er storkamp i en af rundens kampe, da Liverpool skal forsøge at bevare deres forspring i toppen af tabellen, når de spiller på hjemmebane mod Chelsea.

Kan Chelsea drille Liverpool?

I den seneste runde i Premier League spillede Liverpool på udebane mod Bournemouth, og her tog de alle tre point med hjem efter en sikker sejr på 4-0, og det var deres tredje sejr i træk i ligaen, hvor de nu er ubesejrede i de seneste 14 kampe.

Liverpools første 21 kampe i Premier League har kun budt på et enkelt nederlag, og det er blevet til 14 sejre og seks uafgjorte. Det giver dem lige nu 48 point, og det rækker til en aktuel førsteplads i ligaen.

I denne runde venter der så Liverpool en vigtig kamp på hjemmebane mod Chelsea, og gæsterne hentede tre point hjemme mod Fulham i deres seneste ligakamp, som de vandt med 1-0, og det er nu blevet til tre sejre i træk i Premier League for dem.

Denne sæson har været en skuffelse for Chelsea igen, men på det seneste har de set lidt mere stabile ud, og efter 21 kampe er det blevet til ni sejre, fire uafgjorte og otte nederlag. Det giver dem 31 point, og placerer dem midt i tabellen. De har 17 point op til Liverpool på førstepladsen.

Sidste gang Liverpool og Chelsea spillede mod hinanden, endte det med et enkelt point til hver, da kampen sluttede 1-1, og det er faktisk endt uden vinder de sidste tre gange, de to klubber har mødt hinanden. De to andre kampe endte begge 0-0.

Nkunku træner igen for Chelsea

I sommerens transfervindue hentede Chelsea Christopher Nkunku i RB Leipzig for et stort beløb, men han har endnu ikke været den store profil, som de havde håbet på, da de hentede ham.

Han blev nemlig skadet i en træningskamp for klubben i opstarten frem mod denne sæson, og derfor fik han først sin rigtige debut for den engelske klub omkring jul, men det var dog en kort glæde, at han var tilbage i kamp.

Den franske angriber blev nemlig hurtigt skadet igen, og nu har han ikke været med i Chelseas seneste fire kampe, men det begynder dog at lysne ude i horisonten for Nkunku og Chelsea midt i spillerens skadeshelvede.

Franskmanden er nemlig tilbage i træning hos Chelsea igen sammen med resten af holdet, og der er derfor forhåbninger om, at han snart kan være med igen, og måske kan han allerede spille en rolle i kampen mod Liverpool på Anfield i denne runde.

Nkunku har kun nået at få spilletid i tre kampe i Premier League i denne sæson for Chelsea, og det er blevet til en enkelt scoring fra ham. Han har også fået 21 minutter i Ligacuppen i en enkelt kamp.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder