Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Manchester United
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Ten Hag er frustreret over resultatet

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, er skuffet over det resultat, hans hold leverede i weekendens kamp i Premier League.

Det har været en skuffende sæson for Manchester United i Premier League, og det blev da heller ikke anderledes, da de i denne weekend spillede hjemme på Old Trafford mod Burnley.

Her skuffede de igen, og holdets manager, Erik ten Hag, er da bestemt heller ikke tilfreds med, at hans hold ikke formåede at tage alle tre point på hjemmebane.

Ten Hag er frustreret efter den seneste kamp

I weekendens runde spillede Manchester United lørdag eftermiddag hjemme på Old Trafford, hvor Burnley var på besøg hos dem, og det blev en dårlig oplevelse for hjemmeholdet og de fans, der var kommet på stadion til kampen.

Godt nok var Manchester United kommet foran med 1-0 efter 79 minutter, da Antony scorede, men da der var få minutter tilbage af kampen, fik Burnley tilkendt et straffespark, og det fik Zeki Amdouni scoret på, og så stod der lige pludselig 1-1, hvilket også blev kampens endelige resultat.

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, er også meget frustreret over, at hans hold ikke formåede at hente alle tre point i opgøret, og han mener, det var helt unødvendigt, at de lukkede Burnley ind til sidst, så de kunne få et enkelt point med hjem fra Old Trafford.

- Jeg er meget frustreret, det bør ikke ske. Vi havde sat os selv i en god position til at snuppe de tre point ved at spille noget god fodbold, men så smider vi det hele væk i de døende minutter. Det er så unødvendigt.

- Det handler både om uheld, og så det faktum, at vi ikke er heldige på dommerfronten i de senere uger. Vi har fået så mange straffespark imod os. Dommen i dag var fair nok, men andre har ikke været det, lyder det fra den hollandske manager.

Ingen mesterskabskamp i den kommende sæson

Inden denne sæson gik i gang, ville Manchester United nok gerne have været med i kampen om det engelske mesterskab, men deres sæson har altså ikke været, som de havde regnet med på Old Trafford.

Nu er denne sæson ved at synge på sidste vers, og der er nok mange Manchester United-fans, der begynder at glæde sig til den kommende sæson, hvor de har forhåbninger om, at de kan klare sig bedre, end de har gjort i denne.

Skal man tro klubbens manager, Erik ten Hag, så skal fansene dog ikke have for høje forventninger til næste sæson. Han mener nemlig ikke, at holdet er i en forfatning, hvor det er realistisk, at de kan spille med om mesterskabet.

- Der er så mange hold... Spurs, Newcastle, Chelsea, Aston Villa. Det er mandskaber, der alle kæmper om en plads i top fire. Det gør vi også, når alle er klar, men lige nu er vi ikke et sted, hvor vi kan tillade os at kæmpe med om andenpladsen eller titlen,

- Vi kan komme tættere på, hvis vi laver et godt transfervindue og holder truppen skadesfri. Det var vi sidste sæson, og så fik vi Rasmus Højlund ind og Mason Mount, lyder det til slut fra den hollandske manager.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder