Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
premier league
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Topmanagers er utilfredse med kampprogrammet

Der er stor utilfredshed med kampprogrammet i England fra både Manchester Citys manager, Pep Guardiola, og Arsenals manager, Mikel Arteta.

Manchester City og Arsenal var begge i kamp i Champions League onsdag aften, og så skulle de allerede spille igen hjemme i England lørdag, og det er ingen af holdene ret tilfredse med.

Begge klubbers managers er nemlig ude med en stor kritik af kampprogrammet, der på ingen måde tilgodeser de hold, der har været ude og spille europæisk i midtugen.

Guardiola: Det er uacceptabelt

Lørdag aften spillede Manchester City mod Chelsea i FA Cuppens semifinale, og det blev til en sejr til de lyseblå fra Manchester på 1-0, og dermed fik de booket billetten til finalen i slutningen af sæsonen.

Efter kampen var det dog noget andet, der trak overskrifterne, end at Manchester City var gået videre til finalen. Det kom nemlig i stedet til at handle om kampprogrammet i England, og det havde Manchester Citys manager, Pep Guardiola, en meget stærk holdning til, da snakken faldt på det.

Hans hold var ude i en kamp mod Real Madrid onsdag aften på udebane i Spanien, der både kom i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, inden de måtte tage hjem til England, og var slået ud af Champions League. Derfor var han langt fra tilfreds med, at de skulle spille igen allerede lørdag aften.

- Det er uacceptabelt, at vi skulle spille i dag. Det kan ikke lade sig gøre, når man tænker på spillernes helbred. Det er ikke normalt, det er uacceptabelt.

- Vi spillede 120 minutter i Madrid. Jeg ved, at det her land er specielt, men man skal tænke på spillernes helbred. Jeg forstår ikke, hvordan vi overlevede i dag, fortalte Guardiola pressen efter kampen, og lod dem forstå, at han var meget utilfreds med, at hans hold ikke havde fået mere hvile.

Bliver bakket op af Arteta

Hos Arsenal stod de lidt i samme situation som Manchester City, da de også var i kamp lørdag aften i Premier League, efter de havde spillet på udebane mod Bayern München i Champions League onsdag aften, hvor de også røg ud af turneringen.

Efter kampen blev Arteta derfor spurgt ind til den kritik, Guardiola var kommet med, og Arsenal-manageren var ikke sen til at hoppe med på den. Han mente heller ikke, hans hold skulle have været i kamp igen så hurtigt, som det var tilfældet nu.

- Det kan ikke være rigtigt. Det handler ikke om os, Pep Guardiola eller mig selv. Det handler om spillernes velvære, lød det fra Arteta.

Ligesom Manchester City så vandt Arsenal også deres kamp lørdag aften, hvor de spillede på udebane mod Wolverhampton, og Arteta sender store roser til sine spillere. Han mener, det siger meget om hans hold, at de var i stand til at vinde kampen på den måde efter så kort en kamppause.

- Alt, vi kan gøre, er at vinde vores kampe, og når I ser, hvilken form vi er i det tætte kampprogram, så præsterer vi utroligt. Drengene var fantastiske, lyder det videre fra Arsenals spanske manager.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder