Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Tottenham
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Tottenham mod Manchester City

Det kan ende med at blive et ret underholdende opgør i London, når Tottenham spiller på hjemmebane mod Manchester City tirsdag aften.

Der skal spilles nogle få udsatte kampe i Premier League her i midtugen, inden den sidste runde i denne sæson skal afvikles i Premier League i den kommende weekend.

Den mest interessante kamp i midtugen er helt sikkert opgøret mellem Tottenham og Manchester City, der spilles i den engelske hovedstad tirsdag aften, hvor der er meget vigtige point på spil for de to hold.

Manchester City på mesterskabsjagt

Tottenham spillede på hjemmebane mod Burnley i sidste runde, og selvom de kom bagud med 1-0, så vandt de kampen med 2-1, og det var deres første sejr i fire kampe i ligaen, da de havde tabt de tre foregående.

Efter 36 kampe har Tottenham skrabet 63 point sammen, og det placerer dem lige nu som nummer fem i Premier League. De har en minimal chance for at overhale Aston Villa på fjerdepladsen, men det skal dog gå op i en højere enhed for dem, hvis det skal lade sig gøre.

I denne runde skal de spille på hjemmebane mod Manchester City, og de hentede tre point i deres seneste kamp, hvor de vandt med 4-0 på udebane mod Fulham, og de har nu vundet deres seneste seks kampe i Premier League.

City har indtil videre spillet 36 kampe, og her har de hentet 85 point. De har to kampe tilbage i denne sæson, og de kan selv afgøre, om de skal vinde det engelske mesterskab, så det er i hvert fald dem, der lige nu må betegnes som favoritter til titlen.

Sidste gang Tottenham spillede mod Manchester City, blev det en sejr på 1-0 til City på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til to sejre til hvert hold, ligesom det også er blevet til en enkelt uafgjort.

Manchester City har det godt med presset

Der var ingen problemer overhovedet for Manchester City, da de i den seneste kamp spillede på udebane mod Fulham, og med en sejr på 4-0 tog de alle tre point med hjem.

Resultatet betyder altså også, at Manchester City stadig selv kan afgøre, om de skal vinde det engelske mesterskab i denne sæson, og hvis de gør det, så vil det være fjerde gang på stribe, de bliver engelske mestre.

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, fortæller, at de godt kan mærke det pres, der er på dem lige i øjeblikket, men omvendt kan de også godt lide at være i det. Spillerne nyder det også.

- Vi ankommer med en masse pres, men i det seneste par år har den her gruppe af spillere nydt presset. Vi er ikke afslappede, for hvis man slapper af, så spiller man ikke så godt. Men vi ved, at vi skal vinde, hvis vi vil udrette noget, ingen har gjort før.

- Det vi ønsker er, at vi ankommer til sidste kamp på hjemmebane med skæbnen i vores egne hænder. Derfor skal vi slå Spurs, lyder det fra den spanske manager.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder