Victor Kristiansen har taget stormskridt i sin karriere, hvor han i en alder af 20 år er skiftet til Premier League og Leicester.
Efter en række stabile præstationer for FCK var Victor Kristiansen blevet fast mand på venstre back i den danske klub, og holdt op imod hans unge alder var han også et pænt salgsemne hos de danske mestre.
Det stod dog ikke ligefrem skrevet i kortene, at han skulle sælges til Premier League her i januars transfervindue, og at han skulle blive et af de dyreste salg nogensinde fra Superligaen.
Den unge back er et produkt af ungdomsarbejdet i FCK, og han spillede først på klubbens U19-hold, inden han fik sin debut på førsteholdet, og derfra tog det for alvor fart for ham.
Kristiansen spillede sin første kamp for FCK’s førstehold, kort tid før han blev 18 år, da de spillede mod Avarta i pokalturneringen den 4. november 2020, og 25 dage senere spillede han sin første kamp i Superligaen, da FCK vandt 3-1 over Sønderjyske.
Han spillede sig hurtigt endnu mere ind omkring holdet i FCK, og han fik en vigtigere og vigtigere rolle. Man kunne også hurtigt se, at der her var en ung spiller med en masse potentiale, der i hvert fald nok skulle få sin chance for at komme til udlandet og prøve sig af.
Det var dog ikke for alvor ret længe, FCK havde glæden af Kristiansen i klubben, og det blev i alt til 73 kampe for klubbens førstehold, en enkelt scoring og otte assists, inden han drog videre til en større adresse og en stor karriere forude.
De 40 kampe blev spillet i Superligaen, og Kristiansen har også spillet kampe i pokalturneringen, mens det også er blevet til en del europæiske kampe for FCK. Han har i alt spillet 19 europæiske kampe for de danske mestre, hvor seks af dem har været i Champions Leagues gruppespil.
Premier League: Fransk interesse for Chelsea-reserve
Premier League: Brentford FC kan miste Mathias Jensen
Det var vidst slet ikke planen, at Kristiansen skulle videre fra FCK i dette transfervindue, men så begyndte rygterne lige pludselig at florere sidst i januar om, at den engelske klub, Leicester, skulle være interesseret i at hente ham til Premier League.
Det stod hurtigt klart, at interessen fra englænderne var seriøs, og at et skifte sagtens kunne ske, men omvendt var de danske mestre heller ikke klar til at slippe ham uden at få det rigtig godt betalt, så der var nogle ender, der skulle mødes der.
Den 20. januar kunne parterne så melde ud, at de var blevet enige, og den unge dansker havde skrevet under på en kontrakt med Leicester. Underskriften betyder, at klubben har papir på ham helt frem til sommeren 2028, og de har en stor tro på, at han kan hjælpe dem med det samme.
Det helt korrekte beløb for hvad Leicester har betalt for Kristiansen, er selvfølgelig ikke blevet offentliggjort nogle steder, men det forlyder, at de har sendt omkring 120 mio. kroner til FCK, og så er der ligeledes nogle bonusser, som FCK også kan hente senere.
Det er selvfølgelig noget af et skridt at gå fra den danske Superliga til Premier League, men han har altså tidligere vist, at han kan omstille sig hurtigt til at gå et niveau op, og mon ikke også han vil være meget opsat på at vise, at han også kan gøre det denne gang.
Kristiansen var første gang udtaget til kamp for sin nye engelske klub i weekenden, hvor Leicester var ude og spille i FA Cuppen. Her blev der afviklet 16dels-finaler, og her var de oppe imod Walsall på udebane.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies