Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
West Ham
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: West Ham mod Chelsea

Der er lokalopgør på programmet i Premier League denne weekend, hvor West Ham skal spille på hjemmebane mod rivalerne fra Chelsea.

Der er en ny runde på vej i Premier League, hvor der er nogle spændende kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold i løbet af weekenden.

Den første kamp i runden bliver spillet i London, og det er to hovedstadsklubber, der tørner sammen, når West Ham spiller på hjemmebane mod Chelsea i en vigtig kamp.

Spændende opgør i London

West Ham var ude i et Londonderby i sidste runde, hvor de spillede på udebane mod Fulham, og her tog de et enkelt point med hjem, da kampen endte 1-1 mellem de to klubber, og West Ham er nu uden sejr i deres seneste to ligakampe.

De har i alt spillet fire kampe i denne sæson indtil videre, og her er det blevet til fire point for West Ham, der har vundet en kamp, spillet en uafgjort og tabt to, så de vil gerne have flere point på kontoen.

Det skal de forsøge på i denne runde, hvor de igen skal ud i et Londonderby. Denne gang på hjemmebane mod Chelsea, og her kommer gæsterne med en sejr i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de vandt med 1-0 på udebane mod Bournemouth efter en sen scoring.

Chelsea er kommet lidt bedre i gang end West Ham, da det er blevet til to sejre, en uafgjort og et nederlag i de første fire kampe. Det giver dem syv point, og det vil de nok heller ikke være helt tilfredse med, men det er altså bare sådan, det ser ud for dem lige nu.

West Ham og Chelsea mødte hinanden sidste gang i starten af maj, og her blev det til en storsejr til Chelsea på 5-0 hjemme på Stamford Bridge, og hvis man kigger på de seneste fem kampe mellem de to hold, har Chelsea vundet tre kampe, West Ham har vundet en, og det er blevet en enkelt uafgjort.

Manager er glad for Sancho

Jadon Sancho debuterede for Chelsea i den seneste kamp mod Bournemouth, hvor han stod for assisten til scoringen i holdets sejr.

Chelsea hentede Sancho på en lejeaftale i Manchester United sidst i transfervinduet, og der har været nogle spekulationer om, hvad Chelsea skulle med ham, og om det var lidt en panikhandel fra deres side.

Klubbens manager, Enzo Maresca, slår dog fast, at Sancho kommer med lige nøjagtigt det, han havde regnet med, da de hentede ham til klubben i transfervinduet.

- Han har været præcis, som jeg forventede. Han er en virkelig god spiller – en én-mod-én-spiller med kvalitet på den sidste tredjedel. Jeg er sikker på, at han kommer til at hjælpe os. 

- Det meste af tiden har vores kantspillere muligheden for at gå én-mod-én ti gange på en kamp. For alle kantspillere er det en drøm, der går i opfyldelse, når man kan spille fremad og have chancen for at gå én-mod-én. Vi tillader, at de går én-mod-én på forskellige tidspunkter, lyder det fra Maresca.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder