Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Rangnick har ikke fortrudt jobbet hos United

Ralf Rangnick slår fast, at han ikke har fortrudt, at han sagde ja til jobbet som midlertidig manager i Manchester United.

Den rutinerede tyske træner, Ralf Rangnick, er 63 år, og han har efterhånden en meget lang karriere bag sig i fodboldverdenen, hvor han har bestredet forskellige roller.

Han indstillede sin aktive fodboldkarriere tilbage i 1988, og inden da havde han allerede haft sine første trænerjobs, hvor han fungerede som spillende træner i mindre tyske klubber.

Hans cheftrænerkarriere startede også med jobs i mindre tyske klubber og en tur forbi Stuttgarts U19-hold, inden han i 1999 blev cheftræner for Stuttgart. Her blev han dog fyret i februar 2001.

Herefter gik turen videre til Hannover, hvor han var i tæt på tre år. Så kom han til Schalke i lidt mere end et år, inden han tog til Hoffenheim, hvor han var i fire og et halvt år. Herefter havde han endnu en kort periode hos Schalke.

I 2012 blev han ansat som sportsdirektør i RB Leipzig, og det var han i seks år frem til 2018. Han havde et halvt år som cheftræner for klubben, i den anden halvdel af 2015, og da han stoppede som sportsdirektør i sommeren 2018, blev han igen ansat som cheftræner i klubben.

I 2019 blev han ansat som sportsdirektør for hele RB-koncernen, som der er flere klubber rundt omkring i verden, der er blandet ind i.

Speciel rolle hos Manchester United

I december sidste år blev Rangnick så ansat i en lidt speciel rolle, i forhold til det han ellers har været vant til i sin karriere.

Her valgte Manchester United nemlig at fyre Ole Gunnar Solskjær som manager efter en række dårlige resultater på stribe, og så skulle englænderne på jagt efter en ny manager.

Hurtigt stod det dog klart, at der ikke ville blive ansat nogen langtidsløsning midt i sæsonen, og det var derfor en midlertidig løsning, der kunne tage over resten af sæsonen, de var på jagt efter.

Her endte valget altså med at falde på den rutinerede Rangnick. Han skrev under på en aftale, så han i resten af denne sæson er klubbens manager, og i den kommende sæson skal han fungere som en form for konsulent.

Med alt respekt for Rangnick, så har han stået i spidsen for nogle store klubber i Tyskland, men det er dog ikke noget, der kan måle sig med det pres, der er på i Manchester United.

Fortryder ingenting

Rangnick har dog ikke for alvor været den store succes hos Manchester United. Den engelske klub har ikke længere nogen mulighed for at vinde nogle titler i denne sæson.

På bundlinjen står der, at han har været manager for klubben i 22 kampe, og ni af dem har de vundet. Tyskeren fortryder dog overhovedet ikke, at han sagde ja til jobbet i den engelske storklub.

- Nej, jeg fortryder det ikke. Jeg havde gjort det igen, hvis det var muligt. Som træner skal du altid spørge dig selv, om du kunne have gjort noget bedre, men jeg har ingen fortrydelser.

- Vi er alle klar over, at det ikke er noget nemt hold, og at det var en meget svær situation. Ellers havde jeg ikke siddet her, og så havde Ole (Gunnar Solskjær) nok stadig været træner i klubben, siger Rangnick.

Samtidig fortæller Rangnick også, at han selvfølgelig ikke har været tilfreds med det, han har opnået hos den engelske klub i hans tid som manager for dem.

- Vi har vist, at vi kan løfte vores niveau, men slet ikke på en kontinuerlig måde, som jeg ellers havde ønsket. Det er årsagen til, at jeg på ingen måde er tilfreds med det, vi har opnået indtil videre, slutter træneren.

Det vides endnu ikke, hvem der skal tage over som manager for Manchester United, når Rangnick stopper ved udgangen af denne sæson, men skal man tro rygterne, er Ajax’s træner, Erik ten Hag, et rigtig godt bud.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder